CHOK: Umut og Jenna stopper i 'Vild med dans'

Umut Sakarya og Jenna Bagge har valgt at trække sig fra 'Vild med dans'.

Umut Sakarya har været et festligt indslag i 'Vild med dans' i denne sæson, men kendiskokken har i den grad også delt vandene. Flere af de faste seere af TV 2-programmet har været rasende over, at han gang på gang er gået videre, og nu får det konsekvenser årets sæson.

Parret har nemlig valgt at trække sig fra underholdningsprogrammet. Det bekræfter både Umut og Jenna på Instagram.

- Man skal huske at sige fra, når noget bliver for meget og man er ved at knække midt over. Derfor har jeg valgt at trække mig fra 'Vild med dans'. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere, som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove.

LÆS OGSÅ: Filmstjerner: ‘Vild med dans’-værter scorer nye roller

Da folk begyndte at svine Guldkroen, som Umut kalder sit hjertebarn, efter han har knoklet hårdt for at få den op at køre, flød bægeret over.

- Jeg er virkelig ked af at skulle opleve hvordan ‘voksne mennesker’ opfører sig på sociale medier, når de ser en glade dreng, som ikke rigtig passer ind i deres virkelighed. Jeg har haft det skidt med det fra starten af, hvilket jeg også tidligere udtrykt, og jeg har prøvet på at få dem til at forstå, at det bare er et underholdningsprogram, hvor vi skal have det sjovt, men det hjalp desværre ikke, skriver Umut, som undskylder til parrets mange fans.

- Jeg vil undskylde mange gange til dem, som gerne vil se mere af os i 'Vild med dans', men jeg kan virkelig ikke mere, og det er nok bedst at slutte, mens legen er god i stedet for en grim afslutning for mig.

LÆS OGSÅ: Christiane om bruddet med L.O.C: Det er virkelig lang tid siden

Jenna er ked af, at hun ikke skal danse mere.

- Så sluttede min 'Vild med dans'-sæson for i år. Det er aldrig nemt, når det slutter, men i år må helt klart være det sværeste år for mig. Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her, skriver Jenna og fortsætter:

- Tusind tak til alle jer mega søde og dejlige mennesker, der har støttet os. Jeg er gigantisk taknemmelig for alt den kærlighed, I har sendt min vej. Lige præcis dét vil jeg tage med videre.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne er blevet far

Herunder kan du læse de to opslag:

 
View this post on Instagram
 

Man skal huske at sige fra, når noget bliver for meget og man er ved at knække midt over. Derfor har jeg valgt at trække mig fra Vild Med Dans. De negative kommentarer på de sociale medier er simpelthen gået hen og blevet for meget for mig. De startede med personlige svinere som intet havde at gøre med dansen, underholdningen og det sjove. Den sidste dråbe som fik glasset til at flyde over var at disse mennesker er begyndt at svine mit hjertebarn Guldkroen til, helt uden filter. Jeg har knoklet i de sidste 10 år for at dygtiggøre mig i mit erhverv og skrabet penge sammen for at åbne min kro. Jeg har måtte ofre så meget for min profession og jeg kan simpelthen ikke risikere at blive svinet til eller blive ødelagt fordi jeg gerne vil have det sjovt i en dansekonkurrence. Jeg er virkelig ked af at skulle opleve hvordan ‘voksne mennesker’ opfører sig på sociale medier, når de ser en glade dreng, som ikke rigtig passer ind i deres virkelighed. Jeg har haft det skidt med det fra starten af, hvilket jeg også tidligere udtrykt og jeg har prøvet på at få dem til at forstå det bare er et underholdningsprogram hvor vi skal have det sjovt, men det hjalp desværre ikke. Jeg er evigt taknemlig over alle dem som har støttet mig og som har gjort, at jeg fik lov til at være med i programmet og opleve alle de fede ting som også fulgt har med, men det er simpelthen tippet over med alt det negative, som jeg virkelig ikke har brug for i mit liv. Slet ikke når den negativitet går hen og bliver målrettet mod mine forretninger som intet har med programmet at gøre. Jeg vil undskylde mange gang til dem som gerne vil se mere af os i Vild Med Dans, men jeg kan virkelig ikke mere og det er nok bedst at slutte mens legen er god i stedet for en grim afslutning for mig. Og Jenna, hende kommer jeg til at savne i min hverdag og alle de sjove stunder vi havde sammen i træningslokalerne og i mens vi dansede. Hun har lært mig utrolig meget og været ved min side igennnem alt det her. Jeg er så oprigtigt ked af, at vi skulle slutte af på denne måde. Jenna har været den bedste danselærer, en fantastisk veninde og jeg er så beæret over at have lært hende at kende. Hvad gør jeg nu? De næste stykke

A post shared by Umut Sakarya (@umutsakarya) on

LÆS OGSÅ: L.O.C. bekræfter bruddet: Alle skal have det godt