Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. (Liam O'Connor) blev kærester tilbage i 2008, efter at have kendt hinanden i ti år. Undervejs i det første år sammen, nåede parret både at blive forlovet og gå fra hinanden. I november 2010 var forlovelsesringen dog tilbage på fingeren, og parret blev gift i 2012. I 2015 blev parret dog skilt, men pludselig året efter kom nyheden om, at parret ventede en søn sammen. og var tilbage sammen igen. I oktober måned i år bekræftede parret dog overfor HER&NU, at de var gået fra hinanden for alvor, og at det var et godt stykke tid siden, de havde været et par (Foto: Michael Stub).
Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. (Liam O'Connor) blev kærester tilbage i 2008, efter at have kendt hinanden i ti år. Undervejs i det første år sammen, nåede parret både at blive forlovet og gå fra hinanden. I november 2010 var forlovelsesringen dog tilbage på fingeren, og parret blev gift i 2012. I 2015 blev parret dog skilt, men pludselig året efter kom nyheden om, at parret ventede en søn sammen. og var tilbage sammen igen. I oktober måned i år bekræftede parret dog overfor HER&NU, at de var gået fra hinanden for alvor, og at det var et godt stykke tid siden, de havde været et par (Foto: Michael Stub).

Christiane om bruddet med L.O.C: Det er virkelig lang tid siden

Christiane Schaumburg-Müller fortæller, at det er længe siden, at hende og Liam O'Connor gik fra hinanden.

Næsten fire år efter de fandt sammen igen under deres separation og blev forældre, er Liam O'Connor, 40, og Christiane Schaumburg-Müller, 37, gået hver til sit.

– Ja, det er rigtigt, at vi er gået fra hinanden, siger Christiane Schaumburg-Müller i det nyeste nummer af HER&NU.

LÆS OGSÅ: L.O.C. bekræfter bruddet: Alle skal have det godt

Det er en del tid siden, at parret, der har sønnen Constantin på tre år, er set sammen offentligt. I marts mødte HER&NU dem til åbningen af Marco Evaristtis nye galleri på Esplanaden, men ellers har de kun været ude hver for sig. Ifølge Christiane er det da også nogen tid siden, at de besluttede sig for at stoppe forholdet.

– Det er virkelig lang tid siden. Der er styr på det hele, siger hun og afviser at diskutere detaljer, som for eksempel hvad der skal ske med deres villa til 10,7 millioner i Hellerup.

– Vi er ikke gode til at tale om det, der er familieanliggender, og det har været rigtig rart, at vi kunne gå stille med det. Men vi har det alle sammen rigtig godt, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Christiane i stort interview: L.O.C. er den vildeste far

Parret mødte hinanden første gang som helt unge i 1998, men lynet slog først ned 10 år senere, da Christiane som ny vært på ungdomsprogrammet ”Boogie” interviewede ham et par gange.

– Det var seriøst noget gnist. En helt speciel kemi. Jeg faldt helt klart for hans tale-evner. Han er den vildeste storyteller. Og så har han sådan en maskulin charme. Han er virkelig nat og dag, så blid og så maskulin samtidig. Og så er han også bare enormt talentfuld. Han har enormt meget passion for det, han laver, og er meget videbegærlig. Det finder jeg enormt sexet, fortalte Christiane for et par år siden i et interview med ALT for damerne.

VIDEO: Se Christiane interviewe L.O.C., før de blev kærester

Dobbelt så forelsket

Parret forlovede sig i juni 2009, men bare tre måneder senere var brylluppet aflyst. De holdt dog liv i kærligheden, og to dage før juleaften i 2012 sagde de endelig ja til hinanden ved et storslået slotsbryllup på Tåsinge. Lykken holdt dog denne gang kun til juni 2015, hvor de fortalte, at de skulle skilles og havde sat deres villa i Hellerup til salg.

I stedet blev de naboer på Østerbro – og faldt for hinanden på ny. I maj 2016 kunne HER&NU afsløre, at de ventede deres første barn. Christiane nedkom i september 2016, og den lille familie flyttede tilbage til Hellerup i et nyt hus, der lå over for det gamle.

– Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin. At se sin mand med det her bånd til ens fælles barn er fuldstændig vildt, sagde Christiane til ALT for damerne. Her fortalte hun også, at der er en god grund til, at der ikke er offentligt tilgængelige billeder af sønnen.

– Før Constantin blev født, havde Liam og jeg en snak om, hvor meget han skal eksponeres på de sociale medier. Vi ved jo ikke, om han ønsker at være en del af det her ræs eller bryder sig om, at børnehavepædagogen eller skolelæreren ved, hvem han er og har fulgt med i hans opvækst. Måske vil han bare gerne være totalt anonym.

LÆS OGSÅ: Christiane sender sønnen i kontroversiel institution