Charlotte og Fredrik efter 'Nybyggerne'-sejr: To rum skal laves om

Der er en god forklaring på, hvorfor Fredrik og Charlotte skal have lavet to rum om i den grønne lejlighed.

I går blev en særlig lykkelig dag for 26-årige Charlotte og 28-årige Fredrik fra Aarhus. Parret vandt nemlig fjerde sæson af 'Nybyggerne' og hermed også deres drømmelejlighed i Hedehusene til en værdi af 3,4 millioner.

Det var et meget lykkeligt par, som Realityportalen.dk mødte kort efter finalen, der nu glæder sig til at flytte ind i lejligheden så hurtigt som muligt. Der er dog lige et par ting, der skal ændres i lejligheden, når parret flytter ind.

LÆS OGSÅ: Mike og Thomas: Det værste ved ikke at vinde ‘Nybyggerne’ er…

- Der er lige et af ekstraværelserne, der skal laves om til børneværelse, nu vi senere i år får en lille ny. Men hvis det bliver en dreng, så passer det med, at farven passer på studieværelset, fordi det er blåt, griner Fredrik.

- Og så skal det første badeværelse laves lidt om. Min fætter er murer, så han har lovet at kigge på det. Vi ved ikke helt hvordan, det har vi ikke lige tænkt over endnu, men det skal lige forbedres. Gulvet skal hvert fald have en tur, fortsætter Charlotte.

LÆS OGSÅ: Maria og Kristian: Vi troede 100 procent på en sejr i ‘Nybyggerne’

Klar til et nyt kapitel

Der er ingen tvivl om, at parret slet ikke kan vente med at få pakket deres ting i Aarhus og få flyttet til Hedehusene. Hvornår præcis, de må flytte ind, vides dog ikke endnu.

- Vi ved faktisk ikke så meget i forhold til det praktiske, og hvornår vi må overtage huset, men finder forhåbentlig snart ud af det, forklarer Fredrik, der ser frem til sit nye liv:

- Livet i Hedehusene bliver godt. Vi har jo så meget familie og mange venner herover, så det passer ret godt. Vi glæder os til et nyt kapitel, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-mor skal giftes

- Ja, vi er bare så glade for, at vi var de heldige vindere. Jeg synes, vi har fået skabt en vanvittig personlig og hyggelig lejlighed. Man kan kende os selv i alle rum, hvilket har været målet fra start. Og så har vi udviklet os rigtig meget. Man kan tydeligt se fra rum et til det sidste rum, og det er bare fedt. Stuen og køkkenet er klart vores favoritrum.

Mens vinderparret vinder hele deres lejlighed inklusiv inventar, må de andre tre par kun tage deres personlige ejendele med hjem. Inventaret fra blå, gul og rød lejligheder bliver solgt ved et garagesalg på fredag. Læs mere om garagesalget HER.

GALLERI: Kom med rundt i vinderhuset i ‘Nybyggerne’

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja sprang ud som lesbisk: Sådan reagerede min mor

HOT NEWS: Populært realityprogram kommer til Danmark