Bendtner og Philine lufter kærligheden

Parret gik en lang tur i solen på Frederiksberg, mens Philines hund 'Batman' fik lov at løbe frit.

Nicklas Bendtner og kæresten Philine Roepstorff holdt humøret højt, da de sidste mandag vovede sig hjemmefra for at trække lidt frisk luft. Parret gik hele vejen fra Rådhuspladsen til Frederiksberg Have med hunden Batman. 31-årige Bendtner antydede i sidste uge sit stop som professionel fodboldspiller, da han til Ritzau fortalte, at parret går med planer om at blive forældre. - Først havde vi talt om, at det skulle være, når jeg var færdig med at spille fodbold, men det kom så lidt hurtigere, end vi havde regnet med. Men jeg vil gerne have et fast job først, så man ved, hvad der sker og har noget at forholde sig til. Huset skal også være på plads, og måske skal vi også være forlovede, sagde han til Ritzau. LÆS OGSÅ: Kort efter utroskab: Bendtner planlægger bryllupsrejse

Der er plads til drilleri og diskussioner

Philine, 27, har godt gang i sin karriere som influencer på Instagram, og man kan i parrets realityshow på Dplay se, at Nicklas hjælper hende som fotograf. Her afslører hun også, at hun er ved at være godt træt af at høre om hans forliste fodbolddrømme. - Nogle gange bliver man lidt træt i hovedet af at høre på, at han kunne være på landsholdet dit, og han kunne være på landsholdet dat, lyder det ærligt fra Philine, der er datter af håndboldlegenden Jens Erik Roepstorff. LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy med stor overraskelse til sine følgere Parret indrømmer, at de kan blive uvenner på et splitsekund. Men lige så hurtigt gode venner igen. - Hun taler rigtig meget som en havnearbejder. Lige så yndig, smuk og veltalende hun kan være, når hun er på fremmed grund, lige så frit kan hun tale, når hun føler sig tryg, forklarer Nicklas Bendtner om kvinden, han kalder sit livs kærlighed. LÆS OGSÅ: Claus Holm hjælper Anne gennem krisen: Nu er jeg assistent LÆS OGSÅ: Ung mor deler rørende billeder af sin datter: Vi skal undgå smitte