Claus Holm hjælper Anne gennem krisen: Nu er jeg assistent

Claus Holm kan under coronakrisen ikke passe sine egne tv-opgaver og foredrag, han hjælper derfor sin hustru på hendes bøfhus.

Lige nu er der rigtig mange mennesker, som savner at komme ud på restaurant, spise en saftig bøf og drikke et glas rødvin i skæret fra stearinlys. Desværre har coronakrisen gjort det umuligt, men hvis du køber din rødvin og stearinlysene selv, kan tv-kokken Claus Holms hustru, Anne, levere de saftige bøffer i Svendborg. Det har heldigvis vist sig at være så stor en succes, at Claus har måttet træde hjælpende til for Anne.

Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen

- Hvis ikke jeg giver en hånd med her i Annes bøfhus, får jeg ikke set hende. Hun kører tidligt om morgenen og kommer sent hjem. Jeg kører med takeaway for hende, og så assisterer jeg kokkene ude i køkkenet med småting som at pakke spareribs ind i sølvpapir og pakke ned i en kasse. Jeg er pony, som det hedder på kokkesprog. Bøfpony, siger Claus Holm, 50, grinende på sit velkendte syngende sy’fynske.

LÆS OGSÅ: Claus Holms kamp mod kiloerne: Var nær kradset af

Anne nyder også at have Claus med i restauranten, selvom det er en stor omvæltning for hende.

- Det er en meget anderledes hverdag nu. Jeg er jo vant til, at det summer af mennesker hele tiden, og lige nu bruger jeg rigtig meget tid på kontoret med information. Jeg har de samme otte ansatte på job i turnus, og 16 ansatte har jeg sendt hjem, fortæller Anne, 52, mens hun pakker kasser til at sende bøffer, spareribs og bagte kartofler ud ad døren.

LÆS OGSÅ: Cecilia og Peter fra 'Luksusfælden': Sådan har vi det i dag

Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen

Der er kun dækket op med lys og flag på hvert andet bord, i alt ni, så gæsterne kan holde afstand, mens de sidder og venter på deres takeaway. Og er der for mange mennesker, bliver de bedt om at vente udenfor. Alle skal spritte hænder, når de kommer ind, og Claus går forrest.

LÆS OGSÅ: Forsidefruer-Tina: Det er rigtig svært lige nu

Tv-kokken skurede gulv

- Lørdag aften gik jeg og vaskede gulv kl. 20.30, mens Anne var hernede. Jeg tænkte lige: ”Arhh, skal tv-kokken virkelig gå her og skure gulv en lørdag aften?”. Der gik jeg sgu og peb lidt, men så fik jeg forbrændt nogle kalorier til høj musik. Og så kom Anne hjem halvanden time efter, og vi fik et glas rødvin. I disse tider gælder det om at rumme hinanden og hjælpe hinanden med det, vi kan.

Det er dog ikke kun sjov og ballade at navigere gennem disse alvorlige tider.

LÆS OGSÅ: Se deltagerne: Nyt boligprogram giver ‘Nybyggerne’ kamp til stregen

- Den første dag, Mette Frederiksen meldte ud, at nu lukker vi det hele, væltede min verden. Pludselig lukkede mine foredrag ned, og jeg kunne ikke besøge samarbejdspartnere. Anne kom meget sent hjem den aften, så den ene dag væltede læsset for mig. Men så fik vi en snak om det, og næste morgen var jeg klar igen. Det skal der være plads til i sådan en tid, hvor det kommer til at rutsje op og ned for os. Og vi kommer igennem det. Men det er surrealistisk lige nu, som om vi er med i en film, siger Claus og lægger kærligt armen om Anne.

LÆS OGSÅ: Linse fylder i dag 54 år: Sådan skal jeg fejre det