Bendtner indretter huset på ny: Jeg har ingen intentioner om at sælge
Nicklas Bendter bliver boende i det store hus, selvom Philine er flyttet ud.
Da Nicklas Bendtner, 32, og Philine Roepstorff, 28, gik fra hinanden, var der mange, der antog, at deres 500 kvadratmeter ejendom i Nordsjælland skulle sælges. Huset havde parret nemlig købt sammen, og det var meningen, at det skulle danne rammerne for en lykkelig fremtid sammen.
Drømmen brast, men det gjorde Bendtners kærlighed til huset dog ikke. I det seneste afsnit af 'Bendtner & Philine' åbner fodboldstjernen op om sine nye planer for hjemmet.
- Min plan var egentlig hele tiden at flytte ud af københavn og flytte i et hus, hvor jeg kunne være i fred og ro. Det er også derfor, at jeg ikke har nogen intentioner om at sælge, men gerne vil blive boende.
LÆS OGSÅ: Forladt i lufthavnen: Hun knuste mit hjerte
Vil ikke bo i et showroom
Selvom Bendtner er glad for dyre ting, så er det stadig vigtigt for ham, at han bor i et hjem, som føles ægte. Derfor har han nu hyret en indretningsarkitekt til at skabe en hjemlig, men stilet base for ham i huset i Nordsjælland.
- Dér, hvor jeg bor, er ikke et showroom. Det handler ikke om, at jeg skal vise noget frem. Det handler om, at folk skal være komfortable, og at de skal føle, at de kommer ind i et hjem, hvor der er god energi og god stemning. I alle mine huse har det været vigtigt for mig, at der er den her varme, hjemlige følelse, fortæller Bendtner.
LÆS OGSÅ: CHOK: Skal Remee og Mathilde bo hver for sig?
Se klippet herunder, hvor Bendtner fortæller om sine planer for huset, eller se det fulde afsnit på 'Bendtner & Philine' på discovery+.
LÆS OGSÅ: Jaffer og Bolette: Sådan skjulte vi os for offentligheden
LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde lukker deres forretning