Forladt i lufthavnen: Hun knuste mit hjerte

Kun 12 timer efter han havde givet den sidste rose, tog ’Bachelor’-Caspers eventyr en dramatisk drejning.

Af Anna Løwe - 20. juli 2021 kl. 07:55

Eventyret skulle kun lige til at begynde. Casper Berthelsen havde dagen forinden valgt at give sin sidste rose til bejlerinden Michaela, der endte med at vinde hans hjerte, og de to kunne nu se frem til endelig at få lov til kun at tilhøre hinanden.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Bachelor’-babe smittet med corona

Sådan skulle det dog ikke gå. For efter at have ventet en time i ankomsthallen i Kastrup – og efter adskillige ubesvarede opkald – gik det op for Casper, at Michaela ikke havde ventet på ham. Hun havde allerede forladt lufthavnen. Og ham.

– Jeg følte mig så vraget. Mit hjerte var knust. Hele oplevelsen i ’Bachelor’ var kaotisk, og følelsesmæssigt var det en rutschebane, fortæller Casper om afslutningen på eventyret, der altså alligevel ikke blev som prinsen på den hvide hest.

– Jeg vidste ikke, om jeg skulle græde eller kaste op i toget hjem. Det er noget af det værste, jeg har prøvet i mit liv.

På TV 2 Play kan man fra i dag se ekstraprogrammet ‘Bachelor – efter den sidste rose’, hvor Casper og Jaffer afslører, om de stadig er sammen med henholdsvis Michaela og Bolette. Vi ved allerede, at det er slut mellem Casper og Michaela, men indtil videre har detaljerne været usagte. Det er de ikke længere.

LÆS OGSÅ: Reality-babe deler hårrejsende historie: Voldtægt, misbrug og gevær mod panden

Havde ikke fælles værdier

Selvom Michaela valgte at tage hjem, før hun kunne tage afsked med Casper, ønskede hun alligevel, at de skulle fortsætte med at ses efterfølgende. Men adfærden i lufthavnen fik Casper til at stille hende et ultimatum:

– Vi snakkede sammen over telefonen, da jeg var kommet hjem fra lufthavnen. Jeg fortalte hende, at det gjorde mig så ked af det, at hun bare var gået, og at det var en ekstremt ubehagelig oplevelse, forklarer Casper og fortsætter:

– Så sagde jeg ‘okay, men hvis vi skal kunne fortsætte, så skal du kunne forstå, at jeg var blevet ked af det og hvorfor’. Og det kunne hun ikke. Og så måtte jeg sige, at vi så ikke deler de samme værdier, og så kan jeg ikke se os være sammen. Jeg vil ikke være i et forhold med en, jeg ikke ved, om jeg kan regne med.

– Hun mente, hun var i sin gode ret til at tage hjem, sagde hun. Men jeg kan godt blive i tvivl om, hvorvidt hun bare så det som en leg eller et spil.

LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Casper: Hun sagde, hun var forelsket i mig

I dag er Casper fortsat single og bosiddende i Aarhus. Men på trods af at ’Bachelor’ ikke endte som ønsket, er han alligevel glad for sin deltagelse.

– Jeg er ærgerlig over, at det endte sådan, men jeg fortryder ikke min deltagelse, fortæller han og understreger, at han heller ikke er sur på Michaela.

– Jeg synes stadig, hun gør det rigtig godt, når jeg ser programmet. Hun har en fantastisk udstråling, og hun er sød og smilende. Jeg bærer ikke nag. Jeg er kommet videre, og jeg er ikke sur. Og nu kan jeg endelig begynde at date igen efter otte måneders pause, afslutter han.

LÆS OGSÅ: TV2’s modsvar til Casper: Vi redigerer naturligvis i det

Se ‘Bachelor – efter den sidste rose’ på TV2 Play.

Læs mere om