’Bagedyst’-Rosa: Sådan vinder jeg ’Vild med dans’

Den evigt optimistiske Rosa Kildahl kan snart ses i 'Vild med dans' sammen med dansemakkeren Esbern Syhler-Hansen. Og den folkekære bagedronning håber blandt andet på, at hendes popularitet hos danskerne kan hjælpe makkerparret til sejr.

Kemien mellem Rosa og Esbern er ikke til at tage fejl af. Danseparret griner og pjatter, da Realityportalen møder dem til 'Vild med dans'-pressemøde på Resturant no. 2 i København. De sidder tæt ved siden af hinanden ved et overdækket cafébord ud til vandet. Da Rosa nævner, at hun fryser, finder Esbern hurtigt et tæppe til hende med ordene:

- Du må ikke blive syg NU for fa’en!

LÆS OGSÅ: TV 2 løfter sløret for store ændringer i ‘Vild med dans’

De to er nemlig ét af de 12 par, der snart tørner frem på TV 2 til ’Vild med dans’ 2018. Stilen er lagt, både Rosa og Esbern er klare i mælet: De skal vinde hele balladen. Eller som Rosa formulerer det:

- Vi vinder det lort her!

Det ikke bare tomme ord fra den 60-årige ’Bagedyst’-semifinalist. Der er nemlig lagt en klokkeklar strategi:

- Vi kommer til at danse pissegodt, og vi henter nogle stemmer hver fredag - det er to meget vigtige ting - og vi fedter os ind ved dommerne. Vi danser, så vi kunne ikke have fået det bedre. Det er det, vi går efter, afslører Rosa til Realityportalen, mens Esbern grinende erklærer sig enig i planen. Rosa fortsætter med et glimt i øjet:

- Det er ikke kun for sjov det her! Det er en konkurrence!

HOT NEWS: Her er ‘Vild med dans’-parrene

Vi er et godt match

Rosa og hendes nye dansepartner er begejstrede for, at netop de to blev sat sammen. De har indtil videre danset sammen fem fornøjelige gange, mens der trænes op til, at 'Vild med dans' 2018 for alvor går i gang d. 7. september. Rosa mener endda, at Esbern skal prise sig lykkelig for, at han skal svinge hende rundt denne 15. sæson:

- Vi står godt til hinanden. Både mentalt og fysisk, altså højde og drøjde, og vores kondi er næsten også ens!

Den høflige Esbern er dog ikke sen til at affeje, at Rosa ikke skulle være i lige så kanon form, som danseren selv, der har danset hele livet og debuterede i ’Vild med dans’ sidste sæson sammen med komikeren Ane Høgsberg. Men alligevel påpeger Esbern de hyggelige træningstimer sammen med Rosa som grundlaget for det gode match mellem de to nyfundne dansemakkere:

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Rosa klar til ‘Vild med dans’: Det glæder jeg mig mest til

- Vi har det sjovt! Super sjovt! Altså, vi griner rigtig meget og kan alligevel lægge det der grine-humoristiske fra os og være seriøse og få produceret noget. Men det er produceret på en sjov måde, lyder det fra konkurrencedanseren.

Rosa har endog flere rosende ord i ærmet til sin makker, Esbern, som også har en baggrund som danseunderviser:

- Jeg synes nemlig også, at han er god til at lære fra sig. Han kan lige fornemme, at ‘nu tager vi den hertil, og så bygger vi på igen’. Så det passer fint til mig.

Hvor meget 'Bagedyst'-Rosa så har nået at lære af sin dygtige dansemakker Esbern Syhler-Hansen, må man vente til at se fredag d. 7. september klokken 20, når ballet åbnes og ’Vild med dans’ 2018 får premiere på TV2.

LÆS OGSÅ: Lenny: Jeg vil gerne have børn med Nadja

LÆS OGSÅ: Skal Fie Laursen være med i ‘Love Island’?

LÆS OGSÅ: SKAM-stjerne holder ferie med kæreste i Danmark