(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

'Bagedyst'-Rosa klar til 'Vild med dans': Det glæder jeg mig mest til

Der er ingen tvivl om, at Rosa ser meget frem til efteråret og til sin deltagelse i TV2-programmet.

Vi lærte hende at kende som den bageglade humørspreder fra DR1-programmet 'Den store bagedyst', men det blev tidligere på ugen afsløret, at vi til efteråret får lov til at se en ny side af Rosa Kildahl. Her skal den smilende 60-årige nemlig være med i 'Vild med dans', når TV 2 sender den 15. sæson af det populære program, og der er ingen tvivl om, at hun glæder sig:

- Det er fantastisk, at jeg har fået lov til at være med. Det glæder jeg mig meget til. Det er jo en konkurrence i noget, som jeg godt kan lide. Men som jeg dog ikke har så meget erfaring med, fortæller Rosa til Realityportalen.dk. Hun fastslår dog, at hun bestemt har erfaring med at kridte danseskoene, når hun er til fest:

LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne bliver ‘Vild med dans’-deltager

- Når der er fest, så danser jeg. Så jeg kan da godt danse, men det er ikke, fordi jeg kan de danse, som man lærer i programmet. Jeg kan mere sådan til almindeligt brug. Men jeg er meget spændt på at lære dansene. Det er det, jeg glæder mig mest til. Så kan jeg nemlig lære noget nyt. Jeg tror dog, at det bliver svært at huske alle de trin. Men så må jeg jo bare følge med det bedste, jeg har lært, griner hun.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne i uvished: Valgt eller vraget

WTF: ‘Paradise’-hunk kysser med 71-årige Birthe Neumann

Nu skal der trænes

Da 'Den store bagedyst' rullede over skærmen i 2017, nåede Rosa til semifinalen. Også i 'Vild med dans' vil hun give den alt, hvad hun har, for at nå langt, så den næste tid inden programmet, skal den 60-årige bagekone i gang med træningen:

- Lige nu holder jeg ferie i de varme lande, men jeg vil gerne have en lidt bedre kondi, end jeg har nu, inden vi går i gang. Så det må jeg lige få arbejdet lidt på, fortæller Rosa, der ikke har nogen præferencer i forhold til sin kommende dansepartner.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-babe har fundet kærligheden

- Jeg har mødt Mads Vad, og han virker meget behagelig, men ellers har jeg ikke mødt nogen af de andre. Men de ser nu alle rare ud, synes jeg, lyder det fra Rosa.

SE BILLEDET: Gravid ‘Nybyggerne’-vinder viser maven frem

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-hunk er blevet far

En enestående mulighed

At deltagelsen i 'Den store bagedyst' kunne føre hende dertil, hvor hun er i dag, var bestemt ikke noget, hun havde regnet med, da hun blev udvalgt til DR1-programmet sidste år.

- Nej, jeg havde godt nok ikke lige forventet, at det kunne føre mig til 'Vild med dans'. Det er jo virkelig to forskellige ting. Men det er selvfølgelig begge konkurrencer, så det springer jeg da med på. Jeg synes, at det er en enestående mulighed, jeg har fået, til at prøve noget nyt. Og så i min alder! Det nyder jeg virkelig, forklarer en taknemmelig Rosa.

LÆS OGSÅ: Gravid ‘Gift ved første blik’-deltager afslører kønnet

- Det bliver spændende med en ny udfordring, og heldigvis har jeg jo en masse fans. Det er jo dog bage-fans, så jeg ved jo ikke, om de også er danse-fans. Men det finder jeg jo ud af til efteråret, griner hun hjerteligt.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vindere afslører ny karriere

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på