'Bagedyst'-Rosa har to store problemer i 'Vild med dans'
'Bagedyst'-Rosa - som vi snart skal til at kalde 'Vild med dans'-Rosa - har allerede fortalt Realityportalen, at hende og dansepartneren Esbern Syhler-Hansen går efter guldet, når 'Vild med dans' 2018 starter d. 7. september. Men nu fortæller hun også, hvad hun frygter, der kan stå i vejen for den drøm.
Selvom Rosa Kildahl ikke var bleg for at afsløre, hvordan hende og dansepartneren Esbern hvade tænkt sig at vinde 'Vild med dans' 2018, så indrømmer bagedronningen også, at parret har sine udfordringer. Men man kan som bekendt ikke stå på sejrsskamlen til sidst, hvis man ikke indser sine mangler.
'Vild med dans' er nemlig ikke bare en dans på roser for Esbern og Rosa. Der er desværre to ganske omfattende problemer, som besværliggør deres vej til tronen som Danmarks modigste dansere.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-Rosa: Sådan vinder jeg 'Vild med dans'
Fra Glyngøre til København: Det bliver mere intenst
Den første er logistikken. Esbern bor på Sjælland, mens Rosa bor i Jylland, og så er det ikke altid lige nemt at mødes fem gange om ugen til en sving om.
- Jamen, 40 minutter, så er jeg herovre med fly, så skal jeg lige herind, og så skal jeg lige have en overnatning, og så danser vi igennem dagen efter. Og sådan får vi det til at passe, så det ikke går for meget ud over... Vi har jo et liv ved siden af også, jo. Så det bliver nok meget mere intenst, når vi gør det end de andre måske, forklarer Rosa Kildahl.
LÆS OGSÅ: Slut med #TeamRosa i ‘Den store bagedyst’
Danseparret har dog aftalt, at alle danselektionerne ikke behøver at forgå på Djævleøen.
- Jeg synes, vi er lidt fleksible, jeg kommer også over til dig, det har vi planlagt, så det ikke kun er Rosa, der rejser, fortæller Esbern, mens han kigger over på sin dansemakker.
Rosa er dog forberedt på, at de fleste gange må hun flyve afsted mod København. Ikke mindst fordi hun gerne vil indgå som en del af hele ’Vild med dans’-fællesskabet.
- Altså det trætter jo også at rejse frem og tilbage, så selv om vi skal have et godt sammenhold herovre hele danseholdet, så er der også lige nogle gange, hvor man siger, vi er nødt til bare at blive i Jylland, fordi ellers så bliver det for hårdt. Altså jeg skal jo typisk lægge 10-12 timer mere oveni for at have den samme træningstid som de andre, der kan cykle hen i træningslokalet. Så det bliver vores udfordring, tror jeg, fortæller Rosa.
SE BILLEDERNE: Her er de professionelle dansere i årets ‘Vild med dans’
Rosa har et attitudeproblem
Men der er endnu en udfordring, som Rosa Kildahl og Esbern Syhler-Hansen har opdaget. Der følger nemlig en helt bestemt attitude med det at være klassisk danser, som Rosa har svært ved at påtage sig.
- Jeg skal sgu lære at gå på en anden måde og føre mig frem på en anden måde. Jeg har bare haft det sjovt på dansegulvet før, nu skal jeg bare gøre det rigtigt, når jeg har det sjovt, griner Rosa.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vinderens kæreste efter sexanklager: Jeg tror ikke på det
Rosas største udfordring er nemlig at gebærde sig som en rigtig danser med seriøs mine og en udstråling af overlegenhed. Men ifølge Esbern er det altså det, der kræves som professionel danser:
- En dansers kropsholdning kan nogle gange godt fremstå sådan halvt arrogant, men det er bare det, der virker, når man skal præsentere den type dans, som vi nu laver. Altså at man skal føle sig selv et halvt hoved højere, end man er, og man må aldrig kigge under vandret, man har altid sådan næsen lidt op i sky, forklarer den dansekyndige Esbern.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Rosas store sorg: Min mand døde på ti minutter
Enhver der har set Rosa i 'Den Store Bagedyst' 2017 ved, at en arrogant attitude ikke kunne være fjernere fra virkelighedens søde og altid positive Rosa. Rosa finder det også selv svært at gå ind i rollen som seriøs danser med ’næsen i sky’.
- ‘Ja, her kommer jeg’, parodierer Rosa, mens hun skyder brystet frem og hagen op.
- Jeg vil hellere bare være Rosa. Men nu bliver det: ‘Her kommer Rosa! Hvor er I henne? Nåå, I er dernede!’, fortæller nydanseren til store grin fra dansemakkeren Esbern.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært får nyt værtsjob
Du SKAL jo være Rosa på dansegulvet!
Men Rosa er notorisk for sin lattermildhed, så hun giver alligevel ingen garanti for, at hun kan holde masken og undgå at bryde ud i smil og grin, når hun står på scenen og bliver dirigeret rundt i alverdens danse.
- Det kan jeg sgu ikke love da! Det kan jeg ikke love. Men du kan tro, jeg vil gå efter at gøre det rigtige.
Esbern husker dog sin nye dansemakker på, at trods dommernes skarpe øjne og dansens mange regler, så skal man heller ikke glemme sig selv helt, når man er nydanser i 'Vild med dans':
- Du SKAL jo være Rosa på dansegulvet!
Og netop dén Rosa vil vi glæde os til at se fredag d. 7. september klokken 20.00, når ballet åbnes, og ’Vild med dans’ 2018 får premiere på TV2.
LÆS OGSÅ: Lenny: Jeg vil gerne have børn med Nadja
LÆS OGSÅ: Skal Fie Laursen være med i ‘Love Island’?
LÆS OGSÅ: SKAM-stjerne holder ferie med kæreste i Danmark