Annemette Voss ulykkelig: Snydt for formue
'Bagedyst'-vinderen og hendes mand er blevet snydt for mange penge og ændrer nu kurs for at sikre sig, at der aldrig er nogen, der kan bestemme over dem igen.
Glasuren på Annemette Voss' berømte bagværk er lyserød som altid, men de seneste uger har den populære Bagedyst-vinder ikke lagt skjul på, at noget ubehageligt har ramt hende og ægtefællen, Micky Fridthjof, hårdt. I weekenden valgte Voss på sin blog at fortælle mere.
- Lad mig først sige, at vi er okay. Eller det bliver vi. Men vi er blevet snydt. Økonomisk. For ret mange penge, skriver hun og uddyber, at hendes mand er den, der er hårdest ramt, men at de sammen har været ulykkelige og fortvivlede, da det er et stort beløb, de har mistet.
- Vi har stået i det, jeg vil kalde ”lort til halsen”, lyder fra Annemette Voss, 36.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Stor ændring hos ‘Vild med dans’-dommerbordet
Sammen har ægteparret valgt at forfølge drømmen om at arbejde sammen i eget firma, da Micky Fridthjof nu står uden arbejde.
- Vi er simpelthen færdige med, at nogen kan komme og bestemme over os. Vi tager skeen i egen hånd. Vi vil hellere selv grave os op af det hul, der blev gravet under os i denne omgang, og vi vil hellere selv lukke hullet til med ny ”jord”, skriver hun.
LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Geggo har smertefulde veer
Til HER&NU oplyser Annemette Voss, at hun ikke har yderligere kommentarer til sit blogindlæg. Hun fortæller dog gerne om fremtiden med sin mand i virksomheden Frosting by Voss.
- I virksomheden kommer vi til at fokusere på salg af, som altid, bøger suppleret af smykker, tøj, kontorartikler og plakater. Der vil være fokus på, at langt de fleste varer er designet af mig selv, siger hun.
LÆS OGSÅ: Så du ham i går aftes? 'Landmand' Claus fik nok
LÆS OGSÅ: Vender tilbage i populært tv-program