Amalie Szigethy bliver ny radiovært på stor kanal
Nu bliver tv-stjernen en fast del af værtsholdet som morgenvært på radio NRJ.
'Forsidefruer'-baben Amalie Szigethy har igennem længere tid teaset for nogle nye projekter, og hun har ikke lagt skjul på, at hun gerne ville dreje sin karriere i en anden retning end reality. Og i disse dage går det løs. Hun kommer på gaden med sin helt egen børnekollektion, men det er ikke kun det, hun får travlt med i december.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejede at droppe ‘Forsidefruer’: Sådan har hun det nu
Amalie springer nemlig ud som radiovært i et helt nyt morgenprogram på verdens største radiobrand, Radio NRJ, som 1. november vendte tilbage til Danmark efter fem år væk fra de danske frekvenser. Programmet går i luften allerede 3. december, det fremgår af kanalens Facebookside.
- Så er vi klar med vores nye værter på morgenholdet! Vi glæder os til første show mandag d. 3 december med Amalie Szigethy, Dennis Skoglund og Nadia Malm i programmet 'Morgenhår'.
LÆS OGSÅ: Princess tager stor beslutning for datteren: Det er ikke et overgreb
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS
LÆS OGSÅ: Amalie i nyt projekt: Det er knald eller fald for mig
På sin egen Instagram er Amalie mere hemmelighedsfuld og afslører ikke så mange detaljer. Men Nadia Malm fastslår, at de tre værter glæder sig til at komme i gang.
- Jeg er stolt over at kunne annoncere, at jeg er en af de nye værter på NRJ. Jeg glæder mig helt vildt til at lave morgenradio sammen med to fantastiske mennesker. Glæd jer, jeg kan garantere, at det bliver underholdende, når jeg sammen med Amalie Szigethy og Dennis Skogelund indtager studiet hver morgen fra kl 06:00-09:00 fra 3 december. Du finder NRJ på FM 98,6 og 107,9 samt DAB i Storkøbenhavn og selvfølgelig på vores hjemmeside www.nrj.dk, skriver Nadia Malm på Instagram.
Amalie skal altså til at være morgenfrisk, når hun hver morgen skal sende radio fra 6-9, til gengæld har hun tidligt fri fra arbejde - men mon hun holder fri klokken 9 med både en tøjkollektion på trapperne og optagelser til den kommende sæson af 'Forsidefruer', som er i fuld gang? Nok næppe, men det bliver spændende at se, om Amalie vil levere sine vanlige sprogblomster i morgenradioen, eller hvordan hun bliver som radiovært.
LÆS OGSÅ: CHOK: Orkan stopper ‘Paradise’-optagelser
LÆS OGSÅ: Derfor er Karsten Ree slet ikke med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’
LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter modvind: Derfor er jeg stadig med i ‘Forsidefruer’