Amalie dropper graviditetsplaner: Det er total lagt på hylden

I sidste sæson af 'Forsidefruer' kæmpede Amalie for at blive gravid, men nu har hun helt droppet graviditetsplanerne.

I løbet af tredje sæson af 'Forsidefruer', var seerne helt tæt på, da Amalie kastede sig ud i projekt donorbaby - og Amalie var faktisk så langt, at hun blev insemineret på en fertilitetsklinik.

LÆS OGSÅ: Realitybabe skal gennem omfattende operation

I sæsonafslutningen kom det dog frem, at Amalies graviditetstest var negativ, og spørgsmålet er dermed, om Amalie er fortsat med sin kamp for at blive gravid.

- Jeg fortsætter ikke kampen for at blive gravid lige nu. Mit liv er gået fra, at jeg kun havde fokus på dét, til at der virkelig er væltet SÅ mange ny projekter ind. Det er lige før, at det er for meget, for jeg skal også passe på, at jeg ikke stresser mig selv. Der ville slet ikke være plads til, at jeg blev gravid lige nu, hvis det var. Det er total lagt på hylden, fortæller Amalie til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

Planerne om flere børn er dog langt fra lagt på hylden.

- Jeg skal helt sikkert have flere børn i fremtiden. Jeg er glad for, at jeg har Josephine nu, men jeg har ikke travlt mere. Nu kan jeg læne mig tilbage og vente på, at manden i mit liv dukker op, for jeg vil have en mand. Jeg vil jo gerne finde en mand, jeg kan få børn med. Det skal ikke være et donorbarn alligevel, siger Amalie og fortsætter:

- Jeg er sådan en, der tror på skæbnen, og jeg havde det sådan lidt, at hvis ikke det skete første gang, så var der en mening med det. Og sådan er det bare lige nu. Og jeg er glad for, at jeg ikke er gravid lige nu. Josephine har en hård alder, og der er så meget arbejdsmæssigt, og jeg er på farten hele tiden.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Dét skal min søn hedde

Amalie, som i forvejen har datteren Josephine, har da også en idé om, hvad hun håber på at få, når hun engang bliver gravid igen.

- Jeg tror måske helst, at jeg vil have en pige mere. Jeg tror, at fordi jeg har været så heldig at få en pige til at starte med, så ville jeg nok helst have en lillesøster til Josephine, siger hun.

Du kan følge Amalie i 'Forsidefruer', som har premiere den 30. august på TV3. 

LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso og kone svines til på nettet

LÆS OGSÅ: Efter beskyldninger om overgreb: Frederik melder Fie til politiet