Ærlige Geggo deler et rørende spørgsmål
Geggos kærlighed til Alba er enorm, og derfor er det svært for hende at forestille sig, at hun om kort tid kommer til at elske endnu et lille væsen lige så højt.
I slutningen af den kommende sommer udvider Geggo, Cengiz og Alba den lille familie og byder en lille ny velkommen til verden.
Med det følger der en masse følelser, forventninger og tanker om, hvordan det mon bliver, og for Geggo er der et særligt spørgsmål, som af og til presser sig på.
LÆS OGSÅ: Philine får fjernet ‘Lord’-tatovering: Bendtner fortjener ikke at stå på min krop
- Nogle gange kan jeg ikke lade være at tænke: “Hvordan skal jeg nogensinde kunne elske en anden lige så højt, som jeg elsker dig?” Men det siger folk, at man gør - og jeg kan da absolut heller ikke forestille mig andet, skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil med et billede af den kommende storesøster Alba.
LÆS OGSÅ: UH! Nu er kønnet på Geggos baby afsløret
Nyder at have Alba alene
Geggo og Alba nyder altid deres tid sammen, men de næste måneder og månederne frem til fødslen nyder de den en smule ekstra, for det er de sidste, de har sammen som mor og datter alene.
- Jeg glæder mig sådan til at se dig som storesøster, jeg ved du vil rocke din nye titel - men i de her måneder nyder jeg også at have dig alene. Det må man gerne, skriver Geggo.
LÆS OGSÅ: Janni Ree åbner op: Sådan bliver det, når Carsten er væk
Om Alba skal have en lillebror eller lillesøster er endnu ikke kommet frem, og til at begynde med var det faktisk kun Cegiz, der vidste det.
- Det må i vente med at høre om, til der bliver sendt 'Familien fra Bryggen', udtalte Geggo til Realityportalen, da vi tidligere spurgte ind til den historie.
I aften, den 23. april, er der premiere på sæson nummer 17 af 'Familien fra Bryggen.'
LÆS OGSÅ: Knust ‘Forsidefruer’-Tina: Derfor rammer det mig hårdt
Herunder kan du se Geggos opslag på Instagram.