WTF: Er det her det dummeste reality nogensinde?
Man må simpelthen holde tungen lige i munden, når man hører 'Ex on the Beach'-deltagerne snakke om wienerschnitzel.
I aftenens afsnit af 'Ex on the Beach' udspiller der sig et episk tv-øjeblik, hvor den ene reality-deltager simpelthen vader mere i spinaten end den anden. Der starter med at gå kage i den for Nikoline, men så følger Fie trop, og til slut skyder Jonas bolden i mål. Hør bare her:
- Wienerschnitzel. Kan du lide det?, spørger Sara Nikoline, som svarer:
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Frederik afslører hemmelig aftale hjemmefra
- Jeg kan godt lide det, men jeg spiser ikke kage. Jeg er ikke så vild med kage. Er det ikke en kage?, spørger Nikoline, mens Sara og Jonas griner, men Nikoline fortsætter:
- Når jeg hører wiernerbrød og wienerschnitzel, så er det to stykker kage.
- Fuck, hvor er det dumt, griner Sara.
LÆS OGSÅ: Anna Due afslører: Derfor viser jeg ikke min kæreste frem
- Jeg tror, jeg stadig sidder og tænker, at det er ligesom et wienerbrød, prøver Nikoline igen og får opbakning af Fie Laursen:
- Det er det jo også lidt. En wienerschnitzel i mit hoved er ligesom et wienerbrød, men så er der en schnitzel inde i. Så er det et wienerbrød, hvor der er kød - der er kød inden i wieneren.
LÆS OGSÅ: Vred Fie efter sex i ‘Ex on the Beach’: Jeppe og jeg er uvenner
Jonas: Det er jo fra Wien i Tyskland
Både Sara og Jonas er flade af grin over de to andre deltageres dumhed, og så er det jo godt, at Jonas kan forklare dem, hvad en wienerschnitzel er.
- Det er bare svinekød jo, paneret svinekød. Det er jo fordi, det er fra Wien. Jeg ved, at wienerschnitzel er en tysk nationalret. Det er noget tyskerne dyrker rigtig meget, de elsker det overalt på jorden jo, fastslår Jonas.
Se det legendariske klip øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: WOW: Så mange par er kommet til under ‘Ex on the Beach’
Hvis der stadig skulle være tvivl om, hvad en wienerschnitzel er (og noget tyder virkelig på det), så er der hjælp at hente her:
En wienerschnitzel er en traditionel ret fra Wien (beliggende i Østrig, red.) af et tyndt stykke kalvekød mørnet med en kødhammer vendt i æg og dækket af rasp og stegt. Opskriften er muligvis importeret i det 15. eller 16. århundrede fra det nordlige Italien. Ifølge en anden teori blev den introduceret i 1857 af feltmarskal Radetzky, som opholdt sig det meste af livet i Milano. Ordet "Wienerschnitzel" kan spores til 1862, hvor østrigerne regerede Norditalien.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-Amanda: Det ser man ikke på tv