WOW: Tabitas tidlige exit fra ny sæson 'Ex on the Beach'
Tabitas 'Ex on the Beach'-eventyr må være det korteste nogensinde.
Blandt de mange reality-stjerner, der var mødt op til 'Ex on the Beach's premierefest den 20. februar, var 22-årige Tabita Thinggaard Pedersen. Hun var med i 'Ex on the Beach' sæson 2, men hun husker tydeligt, hvordan det er er være ny deltager.
For reality-baben var det en af de bedste oplevelser i livet, og derfor sagde hun ja til at medvirke i den nye sæson 4. Men rejsen sluttede, før den overhovedet var begyndt.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde taler ud: Jeg fik en abort
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være med, og jeg nåede at aflyse en masse planer og arbejde, og jeg rendte rundt i omkring en uge i troen om, at jeg skulle afsted. Men så sagde de sgu nej lige i sidste øjeblik. Produktionen begrundede det med, at de havde fundet nogle andre, og der var kommet nogle ting i vejen, siger Tabita, da Realityportalen møder hende på den røde løber.
Punktum for 'Ex on the Beach'
I dag kan hun sagtens fortælle om det med et smil, men lige da hun fik opkaldet med ændringerne, var det svært at tage med et smil. Beskeden gjorde Tabita virkelig skuffet, for hun var lige så indstillet på at rejse væk for at få en kæmpe oplevelse.
LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde: Derfor holdt vi forholdet hemmeligt
- Jeg blev også lidt sur. Jeg har jo sindssygt meget at se til i mit liv, så jeg havde brugt meget energi på at planlægge om. Jeg havde endda fået rejsedagen at vide, siger hun.
Den skuffende oplevelse har gjort, at Tabita ikke ønsker at sige ja til at være med i 'Ex on the Beach' igen, hvis det skulle ske, at hun i fremtiden igen bliver spurgt.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Paradiso afslører intime detaljer
- Og hvis jeg skulle have en chance for at komme med i 'Ex on the Beach' igen, så skulle jeg nok ikke have sagt de her ting. Jeg tror, jeg prøver at trække mig lidt fra den her reality-verden, siger Tabita til Realityportalen.
Herunder kan du se et opslag fra Tabitas Instagram-profil, hvor hun kunne afsløre, at hun var med i sæson 2.