WHAT! 'Nybyggerne'-par skriver historie
I år har et af parrene i 'Nybyggerne' sat en ny og lidt kedelig rekord, og det har fået dem til at reflektere over, om man burde ændre en smule på konceptet.
Konkurrencen i 'Nybyggerne' starter med lige vilkår for alle.
LÆS OGSÅ: Syv par har vundet 'Nybyggerne': Sådan går det i dag
Alle fire par får syv uger og 300.000 kroner til at færdiggøre og indrette deres måske kommende hjem.
Men undervejs har parrene hver uge mulighed for at vinde 20.000 kroner mere til at bygge, renovere og indrette for. Et koncept som plejer at fungere, men som i år har skabt mere ulighed i konkurrencen, end det plejer.
Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg har ikke vundet en eneste gang, og de har derved klaret sig igennem programmet med det laveste budget i 'Nybyggernes' historie.
- Der er ikke noget par før os, der ikke har vundet nogle penge i Nybyggerne, så på den måde har det været møghårdt, men samtidig så synes vi, for at sige det på godt jysk, at det er sejt gået, lyder det fra parret, da HER&NU spørger ind.
LÆS OGSÅ: Teiturs søster indrømmer: Det er ambivalent for mig
Selvom parret har taget det med oprejst pande, så lægger de ikke skjul på, at det også har været frustrerende og hårdt ikke at vinde et eneste rum.
- De 20.000 kr. man vinder, gør virkelig en stor forskel i vores budgetter. De betyder meget for, hvad der kan lade sig gøre i de forskellige rum, fortæller parret, som måtte gå på kompromis med flere drømme i 'Nybyggerne'.
Ambivalente sejre
Modsat Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg har Anders Sandberg og Frederikke Stolbjerg vundet de fleste rum, og selvom de er taknemlige for hver sejr, var det også svært til tider at blive udråbt som vinder.
- Vi vidste jo godt, at der var andre på vejen, som havde samme ønske, og det undede vi dem da også, fortæller parret fra grønt hus, som giver Lasse og Heidi ret i, at de ekstra penge gav dem en fordel.
- De ekstra penge vi vandt undervejs, gav os helt sikkert mulighederne for f.eks. at vælge lige præcis den flise, vi ønskede os.
LÆS OGSÅ: Skønne Stephania: Sjov og skør video
Parret slår dog fast, at arbejdet og idéerne selvfølgelig skulle laves på lige fod med de andre.
- Vi har kæmpet mindst ligeså hårdt for “vores” hus som alle vores venner på vejen. 3 ud af 4 par har bygget tidligere, så vi har hverken flere eller bedre kompetencer end de fleste andre på Nybyggervej. Vi er jo “bare” begge skolelærere, fortæller de.
Nyt koncept?
Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg havde minimal erfaring med husrenovering, inden de deltog i 'Nybyggerne', og måske var det grunden til, at de ikke løb med en eneste sejr. Parret har dog en ide til, hvordan man i fremtiden ville kunne gøre konkurrencen om de 20.000 kroner mere lige.
- Vi tror, at det kunne tilføje noget fedt til konkurrencen, hvis man gav hver uge et benspænd/hovedfokus, som eksempelvis ''farver'', ''genbrug'', ''former'' og ''personlighed''. Det kunne måske være med til at gøre spillefladen lidt bredere og gøre det lidt lettere for par af alle niveauer/baggrunde at være med i kampen om de 20.000 hver uge, lyder det.
LÆS OGSÅ: Højgravide Sunnvá: Det bliver før termin
Ligesom Anders Sandberg og Frederikke Stolbjerg har Heidi Albrechtsen og Lasse Hagelberg dog haft en fantastik oplevelse i 'Nybyggerne', og nu må det være op til seerne, hvem der har fortjent den sidste og vigtigste sejr.