Højgravide Sunnvá: Det bliver før termin

Den tidligere 'Nybyggerne'-deltager fortæller nu, at hun ikke får lov til at gå til fuld termin.

Det er ikke længe siden, at 'Nybyggerne'-Sunnvá fortalte, at lægerne holder ekstra meget øje med hende i graviditeten. Dette skyldtes barnets størrelse, som er meget større end gennemsnittet. Hun fortalte også i den forbindelse, at der skulle tages stilling til, hvorvidt hun skulle gå til endt termin.

Nu har Sunnvá igen opdateret sine følgere, og hun kan nu fortælle, hvad lægernes anbefalinger er:

LÆS OGSÅ: Kæmpe uheld i ‘Robinson’: Hastet på hospitalet

- I dag fik vi besked om, at vores store dreng ikke får lov til at ligge i maven til terminsdatoen, indleder Sunnvá og fortsætter:

- Størrelsesmæssigt er han stadig langt over gennemsnittet, og det er hans størrelse, der har fået lægerne til at vurdere, at jeg skal sættes i gang før tid.

Risiko for komplikationer

Sunnvá deler også, at hun helst gerne så, at hun gik igang før tid, men at lægerne har vurderet, at der er risiko for komplikationer, hvis hun går til termin eller over. Hun er dog tryg ved lægernes anbefalinger.

LÆS OGSÅ: Influencer åbner op om seksuelt overgreb

- Jeg føler mig tryg ved og ønsker at følge de råd og vurderinger, som lægerne kommer med. Det vigtigste for os er, at vi får en sund og rask dreng.

Se hendes opslag herunder: