'Nybyggerne'-Mathias, der normalt arbejder som læge, har ikke fået en lettere pung her op til jul. Tværtimod er den blevet 3 millioner kroner tungere.
AnnaLøwe
Selvom den tidligere 'Nybyggerne'-deltager Mathias måtte vinke farvel til drømmehuset, da han og kæresten Sif tabte til Ida og Mads, så har han alligevel sejret.
Tilbage i august kunne Mathias, der til daglig arbejder som læge, nemlig afsløre, at han havde anmodet om at få fingrene i 3 millioner til et forskningsprojekt, som, med Mathias' egne ord skulle 'forandre psykiatrien for evigt'. I et opslag på Instagram forklarede Mathias, at han ville undersøge, hvordan man kan komme alkoholafhængighed til livs ved hjælp af et 'bevidsthedsudvidende stof'.
Nu, 3,5 måned senere, har Mathias netop afsløret i et nyt Instagram-opslag, at han er blevet bevilliget de 3 millioner kroner, og dermed kan han gå igang med sit forskningsprojekt:
- Kære venner. Julen falder tidligt i år, og den her gamle ALANYADRENG (Mathias' Instagram-navn, red.) har gudhjælpemig fået 3 MILLIONER kroner til sit forskningsprojekt!
Sådan skriver den storsmilende læge og fortsætter:
- Spørgsmålet til de 3 MILLIONER kroner lyder: Kan psilocybin, som er et klassisk psykedelikum, fjerne afhængigheden til alkolhol? Det er et radikalt spørgsmål, men et VIGTIGT spørgsmål - for lige nu er der alt for mange, der drikker alt for meget, selvom de for alt i verden ønsker at drikke meget mindre! Tak for støtten derude!