Jeppe i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Discovery Networks Danmark)

WHAT! Hemmelig sex-regel i 'Ex on the Beach'

Der er en særlig regel, man aldrig ser på tv, som 'Ex on the Beach'-deltagerne skal overholde, før de må have sex med hinanden for produktionen.

Der er en bestemt regel, som man skal overholde, hvis man gerne vil have sex med hinanden i 'Ex on the Beach'-villaen. Og det bliver aldrig vist på tv, afslører de to 'Ex on the Beach 5: All Stars'-deltagere Line Maria Busk og Jeppe Bøg Risager til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Nicklaes og Line Maria er kærester: Hun sagde ja!

Før to - eller flere! - 'Ex on the Beach'-deltagere kaster sig over hinanden, så skal de nemlig vise deres samtykke til produktionen, der konstant kigger med gennem villaens mange kameraer.

- Husk, alle skal være med i samlejet, så for at produktionen har gjort det meget, meget sikkert, for at ikke nogen kommer til at træde oven på nogens geled, så giver man lige en thumbs up til kameraet for at alle ved: "Jeg har lyst til at være en del det her", og det gør, at vi alle sammen ender ud i, at alle har lyst til at dyrke samleje, forklarer Jeppe.

Herunder kan du se Jeppe og Tabita, der har sex første nat i den nye 'Ex'-villa. Selvom man ikke ser det i programmet, så har de forinden afgivet deres samtykke til produktionen

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører mærkelig dækhistorie

Samtykke er sexet!

Når 'Ex on the Beach'-deltagerne så har givet deres tommel op til kameraet, så skal de endnu engang bekræfte, at de faktisk har lyst til at knalde med hinanden.

- Også for at vide, at man ikke er for fuld og kommer til at gøre noget, som man fortryder, fordi man ikke tør at sige nej eller et eller andet. Så stopper produktionen lige én op, og så siger de sådan: "All good?", forklarer Line Maria.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys kusine med i ny DR serie

Selvom det kan lyde lidt usexet at skulle stoppe kæleriet for at bekræfte sit samtykke for et tv-hold, der følger med på en skærm, så understreger Jeppe, at det kun er en god ting, at produktionen holder øje.

- Det er ikke fordi, det ødelægger stemningen eller noget som helst, det er sgu lige så meget for at respektere alle. Fordi det er sgu træls at vågne op dagen efter og have det skidt med et eller andet, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-hunk: Dette program ville også have mig

For hvis man skulle komme til at glemme at stikke tomlen op i kampens hede, så kommer produktionen altså rendende.

- Så bliver det stoppet. Den tissemand kommer ikke op nogen steder, før det er thumbs up, griner Jeppe.

Herunder kan du se hele videoen med Line Maria og Jeppe, hvor de blandt andet svarer på, hvad man ikke vidste om 'Ex on the Beach'

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerner afsløret: Tog hjem sammen

LÆS OGSÅ: Realitypar venter barn: Sådan fandt vi ud af det