Kæresteparret Nicolaj og Stephanie blev vinderne i TV 2-serien 'Først til verdens ende'. (Foto: TV2)
Kæresteparret Nicolaj og Stephanie blev vinderne i TV 2-serien 'Først til verdens ende'. (Foto: TV2)

Vinderne af 'Først til verdens ende' er fundet: Det skal pengene bruges på

Kæresteparret ved, hvad præmien skal bruges på. Men pengene er langt fra det eneste, de tager med fra programmet.

Finalen i rejseprogrammet 'Først til verdens ende' er netop slut, og vinderne i det smukke og oplevelsesrige kapløb er fundet. Det blev kæresteparret Stephanie og Nicolaj, der på kortest tid kom fra Odense til Singapore og dermed krydsede målstregen som de første.

LÆS OGSÅ: Sandra har mistet sine børn: Smerten sidder i mig

Parret følte først og fremmest lettelse, da de kom i mål, og faktisk var det ikke det vigtigste, at de var kommet i mål som vindere af konkurrencen.

- Det var selvfølgelig mega fedt at åbne den sorte bog i Singapore som de første. Det, at vi kom først, bekræftede for os, at vi havde truffet alle de rigtige valg hele vejen igennem. Men det betød i virkeligheden endnu mere for os at være kommet hele vejen til Singapore, end hvad det betød at vinde, fortæller de om sejren.

LÆS OGSÅ: Amandas opgør: Nu får i ærlige billeder og uperfekte vinkler

Udover æren, titlen og glæden, vandt de også pengepræmien på en kvart million kroner. De 250.000 kroner er Nicolaj og Stephanie ikke i tvivl om, hvad de vil bruge på.

- Vi har aftalt, at vi vil dedikere dem til vores forhold. De skal investeres i os og hjælpe til, at vi kan fortsætte den gode udvikling, som vores forhold begyndte på rejsen. Pengene skal altså primært bruges til, at vi i fremtiden på ny kan komme ud og opleve den store vidunderlige verden, for det er når vi er ude og rejse, at vi trives allerbedst, fortæller de.

LÆS OGSÅ: Elvira får opbakning fra familien: Hun er modig

De vil også bruge pengene til at opleve ting sammen hjemme i Danmark, som kan hjælpe dem til at huske på at være kærester. Så vil de for eksempel tage ud og spise eller til koncerter.

Er forholdet reddet?

Har man fulgt med i 'Først til verdens ende', så ved man, at de fem par, der var med i programmet, alle havde noget, der skulle forløses på turen. For Nicolaj og Stephanie handlede det om, at de gerne ville nå frem til en afklaring på, om de skulle blive sammen og stifte familie.

LÆS OGSÅ: Pige eller dreng? Amalie sætter ord på kønnet

Og det er faktisk sket i løbet af de 50 dage, som de har været undervejs ude i verden. De fik åbnet op for et arbejde, som de har bygget videre på, efter de igen er kommet hjem til Danmark.

- Tiden efter vi er kommet hjem har været både op og ned, men heldigvis mest op. Vi er kommet langt i vores forhold og er nu begge helt klar på, at vi skal fortsætte vores liv sammen. Vi føler os godt rustet til at møde alle de udfordringer, vi må møde, og glæder os rigtig meget til fremtiden sammen, siger de.

LÆS OGSÅ: WOW! ‘Årgang 0’-stjerne i vild forvandling under coronakrisen

Begge to vil gerne gøre det hele én gang til. Men hvis pladsen i en ny omgang 'Først til verdens ende' alligevel skulle gå til et andet par, så har Nicolaj og Stephanie et par gode råd. Blandt andet skal man huske, at det er helt i orden, at man for en stund ikke bekymre sig om det, der er derhjemme.

LÆS OGSÅ: UHH! ‘X Factor’-stjerne løfter sløret for ny kæreste

-  Tag de positive briller på og tag afsted med et åbent sind. Mød nye mennesker og kulturer med åbne arme og smil og så er det helt vildt hvor meget hjælp I vil kunne få og hvor meget de føle at de vil få igen.