Gættede rejsemålet: 'Først til verdens ende'-pars vilde forberedelse
Fotografvennerne fortæller, hvordan de regnede destinationen ud.
For tiden kan du følge Martin Junkerbys, 29, og Sebastian Vistisen Tofts, 31, rejse gennem Asien i TV 2-programmet 'Først til verdens ende', hvor de kæmper for at komme først til Bali.
LÆS OGSÅ: 'Badehotellet' hitter i udlandet: Hr. Aurland genkendt på Cuba
Fotografvennerne forberedte sig grundigt inden afgang, da de havde en klar idé om, at de skulle til Asien.
Til HER&NU/Realityportalen fortæller vennerne, hvordan de lurede det.
- Man skulle have nogle vacciner inden - for eksempel japansk hjernehindebetændelse, som man kun får i Sydøstasien. Vi kunne i hvert fald hurtigt udelukke Afrika, siger Sebastian, der bliver suppleret af Martin:
LÆS OGSÅ: Lars Ranthe om grosserer Madsen: - Han har givet mig selvtillid
- Ja, også fordi Afrika er et lidt betændt område, så det ville være en lidt mærkelig vej rundt. Så var det også i forhold til de andre sæsoner, og hvor de havde været henne. Det gav nærmest kun mening, at det skulle være Asien.
Fordi de to mænd var sikre på destinationen, så prøvede de også at forberede sig efter bedste evne.
- Vi sad faktisk et par uger op til og var sådan, "vi må næsten starte i Tokyo". Vi troede, at vi ville ende i Indien, men vi begyndte at planlægge helt ned i en detaljegrad, der var sådan, "okay, vi skal med den her linje fra den her station", men det gik allerede ret skævt, siger Martin, der bliver suppleret af Sebastian:
- Ja, som man ser i programmet, så kom vi jo ikke engang ud af Tokyo første aften, siger han med et grin.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino afslører: Det er 'X Factor'-lønnen brugt på
Ligegyldig forberedelse
Den omfangsrige research var dog ikke nødvendigvis en fordel ifølge rejsemakkerne.
- Vi vidste, at den færge, som sejler fra Sydkorea til Kina, går tre gange om ugen, siger Martin og Sebastian tilføjer:
LÆS OGSÅ: Nu sker det: Christopher og Cecilie flytter
- Vi vidste også, at vi højst sandsynligt skulle rejse fra Fukuoka. Men noget af alt den forberedelse var lidt ligegyldig, fordi man får udleveret rejsebøger, hvor man fik at vide, hvor man skulle tage færgen fra.