Vildt forbrug: Kongehuset fyrer 129.160 kroner af hver dag
Det er ikke småbeløb, der bliver spenderet, når de kongelige er ude for at shoppe.
Familien på Amalienborg er blandt landets største forbrugere med et indkøb af varer og tjenesteydelser, der vil tage pusten fra de fleste.
Faktisk er deres dankort rødglødende, viser en aktindsigt, HER&NU har fået i den momsrefusion, som de kongelige har modtaget i de første ni måneder af 2017.
LÆS OGSÅ: Mary om Frederik: Han er en blød far
Tilsammen brugte de royale hver eneste dag i årets første 273 dage intet mindre end 129.160 kroner. Lørdage og søndage er inkluderet.
Da forbruget udelukkende er baseret på den moms, de betaler, men senere får refunderet, dækker det kun de penge, de bruger på varer og tjenesteydelser, der er belagt med moms. Derfor er forbruget til for eksempel ansatte ikke med i oversigten over forbruget.
LÆS OGSÅ: Mary afslører: Sådan friede Frederik
Dronning Margrethe og prins Henrik modtager langt den største apanage og er også topscorerne over de kongelige, der bruger flest penge på varer og tjenesteydelser.
Varer er ting såsom møbler, tøj og madvarer, mens tjenesteydelser kan være rengøringshjælp som de køber fra eksterne leverandører.
Margrethe og Henrik: Har spændt livremmen ind
Selv om de færreste vil mene, at et dagligt forbrug på 94.485,6 kroner, er at spænde livremmen ind, så er det præcis hvad, Margrethe og Henrik har gjort i årets første ni måneder. I modsætning brugte parret nemlig sidste år 99.216 kroner hver eneste dag.
LÆS OGSÅ: Sådan fik Mary sin prins: Spåkone forudsagde mødet
I alt har Dronningen og prinsen brugt 25.794.587 kroner fra januar og frem til slutningen af september, viser HER&NUs aktindsigt i den moms, de har fået refunderet.
I modsætning til de øvrige kongelige har Margrethe et langt større forbrug, fordi hendes hof er det største i Kongehuset.
Mary og Frederik: Skruer op for blusset
Mens mor og far har holdt igen med apanage-kronerne, har kronprins Frederik haft dankortet fremme langt flere gange i år i forhold til 2016.
LÆS OGSÅ: Så slemt kan prinsen få det: Kongehuset vil skærme Henrik
I årets første ni måneder har han og Mary hver eneste dag brugt 24.775,8 kroner i modsætning til de første ni måneder året før, hvor parret hver dag brugte 21.105,7 kroner.
I alt har Kronprinsparret spenderet 6.763.814,55 kroner i løbet af årets første ni måneder. Dertil skal lægges udgifter til personalet – både i hoffet og i den private husholdning.
Joachim og Marie: Øger forbruget
Ligesom storebror har prins Joachim også haft gang i sin helt egen forbrugsfest med endnu hårdere rytmer i forhold til året før. Sammen med Marie brugte han i årets første ni måneder 7.848 kroner dagligt, hvilket er en del mere end det foregående år, hvor der hver dag blev købt ind for 6.663 kroner.
Benedikte: Et par tusind om dagen
Benedikte er med sin langt mindre apanage den, der får mindst tilbage i moms af den danske stat. Alligevel har hun et dagligt forbrug, som de færreste danskere kan være med til.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om Henriks demens: Det rammer os hårdt
I årets første ni måneder brugte hun hver dag 2.051 kroner. Det er alligevel en god plovmand mere end de 1.477,2 kroner, hun brugte dagligt sidste år.
Det har de modtaget i alt
Margrethe og Henrik: 5.158.917,4 kroner
Frederik og Mary: 1.352.762,9 kroner
LÆS OGSÅ: Margrethe og Henrik alene i julen: Svigtet af familien
Joachim og Marie: 428.523,4 kroner
Benedikte: 111.988,5 kroner
*Beløbet er den samlede momsrefusion de kongelige har fået udbetalt i perioden fra januar til september i 2017. For at finde selve forbruget skal beløbet ganges med fem
LÆS OGSÅ: Margrethes tidligere hofchef ude i kulden