Valdemar fra 'Drengene på kanten' og kæresten Sine (Foto: Janus Nielsen)
Valdemar fra 'Drengene på kanten' og kæresten Sine (Foto: Janus Nielsen)

Valdemar: Jeg blev castet til 'Divaer i junglen'

Planen var, at 'Drengene på kanten'-stjernen skulle have indtaget 'Divaer i junglen', men pludselig blev der ændring i planerne.

Tidligere denne måned kunne Realityportalen.dk løfte sløret for, at TV3 genopliver realityprogrammet 'Divaer i junglen'. Ifølge Realityportalens oplysninger er castet på plads hos tv-kanalen, men det har endnu ikke været muligt at få bekræftet alle deltagerne. ‘Forsidefrue’-deltageren Janni Ree og Nikita Klæstrups søster, Sascha, er dog på deltagerlisten.

Til Reality Awards i fredags afslørede 'Drengene på kanten'-stjernen Valdemar Montana så, at han også skulle have været en del af castet. Sådan blev det dog ikke.

LÆS OGSÅ: Irina: Fortyder deltagelse i ‘Divaer i junglen’

- Jeg har haft en kæmpe nedtur det her år. Jeg blev castet til 'Divaer i junglen', og så glædede jeg mig så meget til det, at jeg begyndte at træne helt vildt, så jeg kunne få en ordentlig krop til junglen. Hver dag har jeg trænet for at være klar. Men pludselig ringer de til mig og siger, at castingen har ændret kurs, så jeg ikke kan komme med i 'Divaer i junglen' alligevel, forklarede Valdemar og fortsatte:

- Jeg synes, det er til grin. De har fået mig ind i studiet og alt muligt, og så ringer de bare og siger, at det ikke bliver til noget alligevel. Jeg er ikke fan af det, det er virkelig nedern. Jeg ville virkelig gerne have været med for at vinde de 100.000 kroner. Jeg blev rigtig ked af, at jeg blev valgt fra.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra TV3, men kanalen har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

LÆS OGSÅ: Susan K vender tilbage på skærmen

Se hele interviewet øverst, hvor Valdemar også afslører, hvor mange børn, han vil have.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ung mor: Jeg skal giftes!

LÆS OGSÅ: Valdemar om livet som far: Det er ligesom at cykle