UPS! Her er årets andet 'Vild med dans'-par

Årets andet 'Vild med dans'-par har afsløret sig selv på de sociale medier.

En ny sæson af 'Vild med dans' skydes inden længe i gang på TV 2, hvor en ny række danske stjerner er klar til at trække i danseskoene og forsøge at danse sig til sejr i underholdningsprogrammet.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er Britt Bendixens afløser i ‘Vild med dans’

Både de deltagende kendisser og de professionelle dansere er blevet afsløret, men TV 2 har endnu holdt kortene tæt ind til kroppen omkring, hvem der skal danse sammen - udover Silas Holst og Jakob Fauerby, som HER&NU tidligere i år kunne afsløre. Men nu har det næste par afsløret sig selv på Instagram.

Det er den bramfri tv-kok Umut Sakarya, der blandt andet er kendt fra DR3-serien 'Tyrkersvin', som på det sociale medie har delt et billede fra træningslokalet. Her har han skjult dansepartnerens ansigt, men en tatovering på håndleddet afslører, at der er tale om Jenna Bagge.

Hun medvirkede i den seneste sæson sammen med Emil Thorup, men de to røg ud som det første par. Nu ser det altså ud til, at hun som 'Team Flæsk' skal forsøge at gøre det bedre sammen med Umut Sakarya.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra TV 2, men det har endnu ikke været muligt.

LÆS OGSÅ: WOW: Fem tidligere vindere med i ‘Vild med dans’

Herunder kan du se det billede, som Umut har delt på Instagram:

 
View this post on Instagram
 

TEAM FLÆSK IN THE HOUSE! #flæskførbitches!

A post shared by Umut Sakarya (@umutsakarya) on Aug 23, 2019 at 3:41am PDT

Herunder kan du se et billede fra den seneste sæson af 'Vild med dans', hvor Jennas tatovering tydeligt fremgår:

(Foto: Henrik R. Petersen)
(Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: Stor 80’er-stjerne med i ‘Vild med dans’