Stor 80'er-stjerne med i 'Vild med dans'

Endnu et stort navn er offentliggjort i den kommende sæson af 'Vild med dans'.

Endnu en deltager i efterårets udgave af 'Vild med dans' er netop blevet offentliggjort, og det eren, der står bag nogle af 80'ernes helt store hits såsom 'Indianer', 'Sig du ka' li' mig og 'Under åben himmel', som de fleste nok kan synge med på den dag i dag. Anne Dorte Michelsen var nemlig med i bandet Tøsedrengene, som brød igennem i 1980, og nu er hun altså tilbage på scenen inden længe i bedste sendetid.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Badehotellet’-stjerne med i ‘Vild med dans’

Selvom hun er rundet de 61, så var hun alligevel kun kort tid om at beslutte sig, da hun fik tilbuddet om at være med i 'Vild med dans'.

- Vær nu lidt modig, sagde jeg til mig selv. Jeg har altid været en nervøs person, men jeg havde det bare sådan: Det her er for sjovt, for spændende og for vanvittigt. Skulle jeg ikke tage det som en mulighed for at blive udfordret?, siger hun til TV 2 og fortsætter:

Artiklen fortsætter under den sjove video, hvor du kan høre Amalie fra ‘De tre Wichmanns’ selv mener, at hendes sangtalent er stort nok til ‘X Factor’

LÆS OGSÅ: CHOK: Stort reality-bryllup aflyst

- Jeg elsker at danse og håber, jeg kan holde mig i konkurrencen så længe, at jeg kan nå at blive god til det. Det bliver måske en udfordring at kræve af mig selv, at alt ikke skal være perfekt og bare gøre det, så godt jeg kan. Det værste, der kan ske, er, at jeg falder og bliver til et Youtube-klip resten af mit liv. Og selv det er jo slet ikke så slemt.

Udover Anne Dorte Michelsen er er sangeren Coco O., bokseren Mikkel Kessler, forretningskvinden Birgit Aaby, bordtennisspilleren Michael Maze, modellen Oscar Bjerrehuus, konditor og DJ Christel Pixi og skuespillerne Jakob Fauerby, Neel Rønholt og Marie Bach Hansen også med i efterårets udgave af 'Vild med dans.