Maria Mainz i trafikuheld
'Årgang 20'-stjernen slap med skrækken.
Er der noget, der kan trække tænder ud for mange, så er det at skulle trække penge ud af forsikringsselskaber, når man anmelder en skade.
LÆS OGSÅ: Maria Montell afslører: Sådan scorede kong Frederik hende
Det er dog, hvad Maria Mainz har kastet sig ud i, efter hun i går var involveret i et mindre trafikuheld. Det fortæller hun på sin Instagram-story.
- Her til morgen var jeg ude at køre, hvor jeg holdt stille, og så var der en, der kørte direkte op i vores bil bagfra. Der kom en bule på begge biler, men heldigvis tog vores anhænger det meste af skaden, så det var heldigt, forklarer 'Årgang 20'-stjernen.
Heldigt var det også, at ingen af de involverede kom slemt til skade, selvom Maria da fik nogle knubs fra sammenstødet.
- Jeg var lige forbi lægen, for jeg kunne godt mærke, at jeg havde fået et slag i nakken, fordi det lige lavede et ryk. Jeg er bare øm, og heldigvis er alt okay, jeg skal bare lige tage noget smertestillende her de næste par dage, lyder det fra en lettet Maria, der dog stadig har chokket siddende i kroppen.
- Hold nu op en forskrækkelse. Er bare glad for, at jeg var alene i bilen.
LÆS OGSÅ: Tony Dakota og Saiyan afslører stor nyhed