TV 2-kendis i opråb: Søg hjælp
Skuespilleren, som er aktuel i den nye sæson af krimihittet 'Sommerdahl', har oplevet mange klamme typer i branchen. Nu kommer de med et opråb til andre unge, der har samme skuespillerdrøm.
Den 23-årige skuespiller, Thit Aaberg, er igen aktuel i femte sæson af TV 2 Charlie-hittet 'Sommerdahl', som har premiere nu på søndag.
Til HER&NU afslører Thit, at det ikke altid har været nemt at navigere i branchen - især ikke, når man som nonbinære Thit startede som ni-årig.
LÆS OGSÅ: Nyt girlband: Danske sangerinder slår pjalterne sammen
- Inden 'Me too'-bølgen kom, har der været mange klamme typer (i branchen, red.), fortæller Thit og fortsætter:
- De bliver lige overraskede hver gang over, hvor meget man kan sige fra, når man er fra Vestegnen, og er opdraget ordentligt.
For Thit har der da også ofte været episoder, hvor de har tænkt over, om de skulle fortsætte som skuespiller.
- Jeg kommer nogle gange til at tænke: ’Vil jeg virkelig udsætte mig selv for det her, når jeg har arbejdet med nogle mennesker, som ikke kan holde lapperne for sig selv, medmindre jeg højlydt og længe beder dem om det?’, fortæller Thit.
Derfor kommer skuespilleren med en række gode råd til andre unge, som har samme drøm som Thit.
- Bliv ved, og søg hjælp, søg undervisning, bliv bedre til at bede om tjenester, udvikl dig selv, og lad være med at tro, at du bliver stoppet på gaden, for det sker ikke, siger Thit og tilføjer:
- Som en vestegner har vi skullet bygge tingene op selv – jeg kommer ikke med et efternavn, jeg kan bruge til noget, og jeg har ingen kunstnere i familien, så jeg gør det selv.
LÆS OGSÅ: 'Sommerdahl'-stjerne raser: Jeg er så træt af det
For Thit er det da heller ikke svært at følge egne råd. Skuespilleren fortæller nemlig også, at de glædeligt giver plads til de nye i branchen, og hjælper dem på vej.