Silas Holst i opråb: Pisser på os professionelle
Silas Holst har taget bladet for munden, og han er ikke helt tilfreds med årets første gæstedommer.
Silas Holst virker ikke ligefrem glad for nyheden om, at Mia Lyhne skal være den første gæstedommer i denne sæson af 'Vild med dans'. Tværtimod ser han en række problemer med hendes tur bag dommerbordet, og han lægger ikke skjul på sine bekymringer.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Sådan fejrer Janni og Karsten 10 år sammen
– Jeg kan godt lide Mia Lyhne. Hun er jo dejlig. Hvis det var mig, der var deltager, havde jeg været lidt ærgerlig over, at det er kendte, der skal ind og lege gæstedommer i stedet for de professionelle, som trods alt har noget uddannelse og noget erfaring inden for det, siger Silas og tilføjer:
- Jeg kunne godt frygte, at der gik lidt '10', '2' sjovhed i det, og det ville være at pisse på os professionelle, som har brugt en hel uge på at knokle, fortæller Silas.
Udover manglende uddannelse ser Silas også et problem i, at Mia tilbage i 2005 dansede sig til sejren med Thomas Evers Poulsen i programmets første sæson. Thomas skal nemlig igen i år på gulvet, og denne gang danser han med Özlem Cekic.
– Hun har danset med Thomas og kender ham aller bedst. Så på den måde tænker jeg også, at det kan blive lidt partisk. Det kan også være, det overhovedet ikke bliver det, jeg ved det ikke. Men jeg tror, at jeg ville tænke alle de tanker, hvis jeg var deltager, siger han og uddyber:
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Mark trak i land: Fik vildt tilbud
– Jeg synes, det havde været federe, hvis de havde valgt nogle af de professionelle, der har været med. Dem har der immervæk også været mange af igennem tiden, som har levet af det hele deres liv. Nu kunne man godt frygte, at det bliver sådan noget kendis-sjov. Og det kan jo også være, at det er sjovt.
LÆS OGSÅ: 'Den store bagedyst' er tilbage: Her er premieren
For Silas er det selvfølgelig dansen og fliden bag showet, der burde være det vigtigste i programmet, og han er mest bekymret for, at netop dansen bliver glemt.
– For mig handler det om, at jeg ved, hvor mange timer man ligger i det og knokler for en hæl og tå, for at det også skal blive værdsat. Når man så fjerner en dommer, der har forstand på det, så ville jeg da tænke, at det er ærgerligt, at man bruger så meget tid på noget, der fiser ud for 20 procent, afslutter han.
HER&NU har rakt ud til til TV 2 for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage.