Se dem her: Alle parrene i 'Grænseløst forelsket sæson 2'
Smugkig på den nye sæson, der snart har premiere.
I denne sæson møder vi syv par - både nye og kendte ansigter. Fælles for dem alle er, at de er stormende forelskede. Men kan kærligheden overleve, når den bliver udsat for det virkelige liv?
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen amok: Politiet tilkaldt
Artiklen fortsætter under videoen af Tessa.
Poul Erik blev gift med filippinske Regila i sidste sæson, og nu skal parret til Filippinerne for at få Regilas tre børn med hjem. Det er dog ikke helt så nemt, som Poul Erik havde håbet.
Blinde Robins liv har taget en dramatisk drejning. På bare et år har han mødt sin ugandiske kæreste Charity for første gang, ligesom han har fået taget sin mødom. Og nu, ni måneder senere, skal han være far. Robin og Charity er tvunget til Thailand for at kunne være sammen. Men parforholdet bliver sat på prøve, da hormoner, graviditet og visa-problemer viser sig at være en dårlig cocktail for kærligheden.
Den amerikanske drøm lever i bedste velgående hos danske Angela og amerikanske Jason. De står overfor at skulle giftes i Danmark. Men deres honeymoon-periode er kortvarig, da Angelas svigermor flytter ind.
LÆS OGSÅ: Katja fraråder de nye landmænd én ting: Jeg blev ked af det
Vi lærer også fire nye par at kende, som står overfor at skulle teste deres grænseløse kærlighed af. I Nordjylland er 60-årige Tony ved at pakke kufferten. Han skal til Thailand for at møde sin kæreste, 39-årige Saiyan, for allerførste gang. Tony er faldet pladask for den transkønnede kvinde, men kan online-kærligheden overleve den virkelige verden?
22-årige Sille fra Esbjerg har giftet sig med den 33-årige stjernetatovør Fernando. Hun har opgivet livet i Danmark og er hovedkulds flyttet til Mexico. Sille kæmper nu med at finde sig til rette. Hun hader den stærke mad, kan ikke sproget og frygter at ende som mexicansk husmor.
30-årige Tanja og skotske Jason, 37, mødte hinanden via gaming. Nu skal Tanja for første gang til Skotland for at besøge Jason, som bor hjemme hos sin mor og far. Hun har store forventninger til det skotske højland, men kan det leve op til hendes tårnhøje, romantiske forventninger?
Den introverte sønderjyde, Timm, mødte den ekstroverte amerikaner Cole fra Kentucky for to år siden på nettet. Det 20-årige par skifter nu langdistanceforholdet ud med en fælles adresse i Danmark. Men er det unge par klar til at blive gift og flytte hjemmefra for første gang? De mange forandringer vender op og ned på deres tilværelse og Cole savner allerede sin mor.
LÆS OGSÅ: Hugo Helmigs lejlighed er blevet solgt
Følg parrenes rejse i sæson to af ’Grænseløst forelsket’ på Kanal 5 og discovery+ den 17. august.