Rikke Gøransson afslører: Havde krav til ny sæson 'Paradise'
Rikke Gøransson åbner op for sine overvejelser ved at vende tilbage som vært.
Vi kan glæde os til en sæson fyldt med kærlighed, venskaber, fest og drama, når sæson tre af 'Paradise' ruller over skærmen i efteråret 2023.
LÆS OGSÅ: Mie Moltke efter 16 sæsoner: Jeg har aldrig prøvet noget lignende
Her vender Rikke Gøransson tilbage som vært, hvor hun sammen med Olivia Salo skal styre slagets gang på det luksuriøse hotel i Mexico.
I podcasten 'Like os' afslører hun nu, hvad der skulle til, før hun var klar til at påtage sig værtsrollen endnu engang.
- Mange af de overvejelser, jeg gjorde mig ved at tage afsted igen, var, at så skal der også være noget nyt, hvis jeg skal gøre det igen. Det skal gøres på en anden måde, fortæller hun.
Rikke Gøransson har været vært på 'Paradise Hotel' i mere end 10 sæsoner, og derfor havde hun også brug for nye udfordringer, hvis hun skulle vende tilbage.
LÆS OGSÅ: Pernille forklarer: Derfor vil jeg ikke bo med en mand
- Når en dør er blevet lukket, så er den også tung at åbne igen. Så er det federe at åbne en ny dør, siger hun og uddyber:
- For mig var det nye at indgå i et nyt partnerskab med Olivia, og det, synes jeg, var en dejlig udfordring, for det er en udfordring at få et partnerskab op at køre - det kan det i hvert fald være.
LÆS OGSÅ: 'Ups, vi er voksne'-Jeff i smertehelvede: Bundet til kørestol
Tilbage til rødderne
Selvom Rikke Gøransson havde brug for at ryste posen en smule, så kunne hun heller ikke se sig være vært på det nye koncept 'Paradise', hvilket hun fortalte til produktionen.
Her blev hun indviet i, at 'Paradise' skulle tilbage til noget, som ligner 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: Kryptiske Claus Elming: Tilbage i 'Vild med dans'?
- Jeg sagde, okay, det kan jeg måske godt arbejde med, og så var mit andet spørgsmål, om Olivia gerne vil lave det med mig, for det er også ret vigtigt, fortæller Rikke Gøransson om sine overvejelser.
Det var Olivia Salo helt med på, og hun ligger ikke skjul på, at hun blev fyldt med glæde over det nye samarbejde.
LÆS OGSÅ: Boris afslører nyt 'X Factor'-projekt
- Jeg var sindssyg glad for at høre, at Rikke gerne ville tilbage i det med mig. Det blev jeg sindssyg stolt over, fordi jeg ser enormt meget op til Rikke, fortæller Olivia, der også er gæst i podcasten.