Pernille Højmark om Heinos angreb: - Ikke særlig klogt
Nu reagerer Pernille Højmark på Heino Hansens forsøg på at smide hende ud af 'Forræder'.
"Det er alle mod alle"
Sådan sagde Heino Hansen til sin medforræder Pernille Højmark i konklavet i forrige afsnit af TV 2-programmet 'Forræder', men noget tyder på, at hans hentydning gik henover hovedet på den 63-årige skuespiller.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Heino Hansen har været på landsholdet
I stedet for at tage sig i agt begyndte Pernille Højmark nemlig at glæde sig til, at det skulle være 'Heino og Højmark' mod de loyale, og derfor blev hun også skuffet, da hun i aftenens afsnit af 'Forræder' fandt ud af, at hun blot var slagtekvæg for Heino Hansen.
- Det kom som et chok for mig, at Heino kunne finde på at pege på mig. Jeg følte mig virkelig dolket i ryggen, og jeg skulle virkelig bruge noget energi på at holde hovedet koldt og huske mig selv på, at det bare var et spil. Jeg måtte jo heller ikke afsløre noget. Det gik virkelig stærkt oppe i mors lille klokke, fortæller Pernille Højmark til HER&NU og slår fast, at hun heller ikke syntes, at det var et smart træk.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Mark i chok: Slut efter 10 uger
- Jeg syntes jo ikke, at det var særlig klogt. Vi var to forrædere på det tidspunkt, som var under radaren. Der var ikke rigtig nogen, som mistænkte os, men Heino var jo meget indstillet på, at han ville vinde alene. Han var gået fuldstændig ind i rollen som forræder, og han syntes, at det var skide sjovt.
Ægte følelser på spil
Lige da Heino Hansen gik efter struben på Pernille Højmark omkring det runde bord, havde hun svært ved at skelne spil og virkelighed.
- Alle mennesker har jo prøvet at føle sig udenfor eller svigtet, og det er jo de følelser, som spillet rører ved og genkalder. Jeg blev virkelig ked af det, og når jeg bliver ked af det, så bliver jeg vred. Det var virkelig en prøvelse at bevare roen, forklarer Pernille, som efterfølgende var en tur forbi produktionens psykolog.
LÆS OGSÅ: Maria Fantino er blevet forlovet: Sådan friede han
Selvom Pernille var tæt på at miste grebet, lykkedes det hende at holde masken omkring det runde bord.
- Jeg blev ikke stemt hjem. Så det havde Heino jo rigtigt, rigtigt godt af, lyder det fra Pernille, som kun kunne tænke på en ting, da hun gik i seng den aften
- Jeg tænkte, "Nu skal Heino ud". Jeg var hævntørstig. Kill and destory, lyder det.
Gode venner i dag
Selvom bølgerne gik højt under optagelserne, er alt godt mellem Heino og Pernille i dag.
- Heino skrev til mig efter optagelserne. Vi har landet den. Man må jo også forvente, at der kan ryge nogle finker af panden, når man deltager i sådan et program, og så må man være lige gode venner bagefter, slår Pernille Højmark fast.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Heino Hansen har været Woltbud