Nu vender 'Linde på Langeland' tilbage
Snart kan man igen følge med i renoveringen af det nedslidte sommerhus.
I juni 2021 købte tv-vært Sofie Linde og hendes mand Joakim Ingversen et spøgelseshus på Langeland, og i foråret sidste år kunne man følge med i renoveringen af det farverige hus i første sæson af TV 2-programmet 'Linde på Langeland'.
LÆS OGSÅ: Glæde efter sorgen: Kendispar venter barn
For få uger siden løftede Sofie Linde sløret for, hvordan det går med renoveringen af det 220 kvadratmeter store hus, og nu kan seerne snart få lov at se renoveringsprocessen med egne øjne.
Det har længe været afsløret, at der kommer endnu en sæson af det populære program, men nu er datoen for premieren endelig fastsat.
'Linde på Langeland' sæson 2 får nemlig premiere på TV 2 Play torsdag den 6. april. Det skriver Billed-Bladet.
Her får man endnu engang fornøjelsen af at følge familien Linde og deres trofaste håndværkere i renoveringen af sommerhuset fra 1891.
LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører: Endnu en sæson på vej