Nibras og Obaid efter sejr: Mega glade og lidt triste

Nibras og Obaid sætter ord på sejren, men også en krise de overkom før 'Nybyggerne'.

Vinderne af 'Nybyggerne 2023' blev ingen ringere end det fynske ægtepar Nibras og Obaid fra rødt hus, der dermed fik overrakt nøglerne til deres drømmehjem i Skibby - beliggende i det betagende Hornsherred på Sjælland.

LÆS OGSÅ: Blachman overrasker: Skifter branche

Og til HER&NU sætter parret ord på den store sejr, som kommer til at ændre deres liv.

- Det er for sindsygt. Det er med meget blandede følelser lige nu. Vi er både mega glade, men også lidt triste på samme tidspunkt. Det er et eventyr, der er slut. Det var ikke givet, at vi ville have så god kemi med de andre. Men vi er fyldt med stolthed, og det er en kæmpe ære, at Danmark valgte os.

LÆS OGSÅ: David afslører: Det er der sket med pengene

Netop fordi, Nibras og Obaid har delt et stærkt fællesskab med de andre par i 'Nybyggerne', understreger de da også, at døren altid vil være åben for deres medkonkurrenter, da den tid, de har delt, er uvurderlig.

De reflekterer desuden over, hvordan de er vokset stærkere som par efter programmet, også fordi de overvandt en svær tid kort før 'Nybyggerne'.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Nicole om at se programmet: Det var hårdt

- Vi er blevet stærkere ved, at vi overlevede en ret stor krise før 'Nybyggerne' med min fars bortgang. Og det, at vi kunne komme igennem det her sammen, bekræfter os i, at intet kan vælte os, fortæller Nibras og fortsætter:

- Min far har været med os hele aftenen. Jeg ved, at han er pisse stolt. Det er hans lykønskninger og gode energi, der har været med os hele vejen.

LÆS OGSÅ: Ihan Haydar har født

Godt råd til de næste nybyggere

Med rødt hus' unikke blanding af orientalsk og skandinavisk stil samt håndværksmæssige præstationer, som udviklede sig gennem hvert afsnit og sikrede dem sejren, nøler Obaid ikke med at dele ud af gode råd til dem, der måske går rundt og drømmer om være med i 'Nybyggerne'.

- Bare spring ud i det. Man skal ikke være så bange for, hvad I ikke kan eller hvad I tror I ikke kan. Læreringskurven er stejl, men man bliver bedre og bedre, så bare spring ud i det, lyder det fra Obaid afslutningsvis.

Se vinderbillederne fra 'Nybyggerne'-finalen herunder...