Myrdet i 'Forræder': Jeg fortryder ingenting
'Forræder' blev en kort fornøjelse for kendiskokkens vedkommende.
- Forhelvede. Sådan er det.
Sådan lød den lavmælte reaktion fra kendiskokken Casper Sobczyk, efter han i aftenens afsnit af TV 2s nye underholdningsformat 'Forræder' måtte sande, at han natten over var blevet myrdet og dermed var ude af programmet.
LÆS OGSÅ: Katerina Pitzner i tårer: Det kan blive farligt
Artiklen fortsætter under videoen.
Overfor HER&NU/Realityportalen sætter han dog lidt flere ord på, hvad der gik igennem ham, da han åbnede brevet med den triste besked.
- Jeg havde luret den lidt, da jeg gik i seng, det må jeg sgu indrømme. Jeg snakkede meget derinde og fik folk til at stemme den rigtige ud som den første. Det er selvfølgelig træls at blive smidt ud, men samtidigt er jeg glad for, jeg blev myrdet. Jeg ville meget hellere myrdes, end jeg ville stemmes ud, fortæller Casper og tilføjer:
- Jeg er jo konkurrencemenneske, så det er jo altid irriterende at blive stemt ud, men samtidig stoppede jeg jo også på toppen, kan man sige. Jeg startede jo med at få smidt den første forræder ud, så det var både positivt og negativt. Der var mange følelser, der gik igennem mig.
Tidligere vært på 'TV Avisen' Tine Gøtzsche, der er en af forræderne, som stod bag mordet på kokken, får da også i programmet sagt, at man ved at få Casper af vejen skilte sig af med 'en stærk spiller' - og det gør ham glad at høre.
LÆS OGSÅ: Dick Kaysø kører rutebil: Bag rattet
Ikke desto mindre blev det dog Caspers endeligt, at han var hurtig til at lade snakketøjet køre og formåede at influere de resterende deltagere i retning af, hvem han mistænkte som forræder. Alligevel ville han ikke have gjort noget anderledes, hvis han havde muligheden.
- Jeg fortryder ingenting, for det var jo bare sådan, jeg tydeligvis var, i de situationer - jeg havde jo ingen idé om, hvordan jeg ville reagere, men jeg kan rigtig godt lide at vide, hvad der foregår over det hele, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Afslører: Nu skal de giftes
Selv havde han dog ikke forudset, at der var en strateg af den kaliber gemt i ham, og faktisk havde han sagt til sig selv forud for deltagelsen, at han ikke ville være sådan en, som snakkede i krogene og dannede alverdens alliancer, som han har set det i konkurrenceprogrammer som 'Robinson'.
- Men jeg blev bare automatisk, uden at tænke over det, den type.