Maria Rossing afslører: Det var en stor beslutning.
Skuespiller Maria Rossing deler sine tanker om, da hun forlod Det Kongelige Teater, sin rolle i 'Carmen Curlers' og en særlig kvinde i hendes familie, der er lige så imponerende som karakteren Birthe Windfeld.
I øjeblikket kan man se anden sæson af 'Carmen Curlers' på DR. Her genoplever man karakteren 'Birthe Windfeld', spillet af skuespiller Maria Rossing.
LÆS OGSÅ: Sæþór og Thomas træffer stor beslutning lige inden semifinalen
I tv-serien ser man Birthe få et større ansvar som personalechef over for de kvindelige ansatte på fabrikken.
Og med mere ansvar, kommer der også nye udfordringer, hvilke Maria Rossing fortæller nærmere om, da HER&NU møder hende på pressemødet til 'Carmen Curlers' på Langelinie Pavillonen i København.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes i vildt huskøb
- 'Carmen Curlers'-fabrikken vokser i den nye sæson, så det bliver en stor flok, hun er personalechef for. Men den solidaritet hun rummer, og med de kvinder hun har ansat, bliver hun sat på prøve. Det er særligt fordi, hun er nødt til at træde ind i et mere kynisk rum, og det tror jeg ikke, hun har det godt med, men hun forstår også godt, at det er det, hendes position kræver, fortæller Maria Rossing.
I den nye sæson af 'Carmen Curlers' - der tager udgangspunkt i 1965 - bliver en magtfuld kvindes udfordringer i toppen af hierarkiet nemlig belyst gennem Birthe Windfelds position. Og selvom Birthe på den ene side virker benhård udadtil, kommer det fra et godt sted.
LÆS OGSÅ: Nyforelsket Mette Helena: Gemmer kæresten væk
- Det er et meget klassisk dilemma. For man vil jo gerne - fra et menneskeligt perspektiv - hellere være én, der siger, ”hertil og ikke længere”, men det gør hun ikke. Hun er firmaets mand. Hun har en stor menneskelighed og naturlig evne til at være i øjenhøjde med folk. Men hun er også hård, fordi det kræves af hende at være det, så det er klart, det slår gnister.
Artiklen fortsætter nedeunder billedet...
Tænkte på særligt familiemedlem
Maria Rossing fortæller yderligere, at rollen som Birthe - med al Birthes råstyrke og flittighed - særligt fik hende til at tænke på en speciel kvinde i familien.
LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt afslører: Skriver med verdensstjerne
- Den der praktiske ekspertise som Birthe har, fik mig til at tænkt på min bedstemor. Min bedstemor boede på Morsø og har været husmor hele sit liv. Hun døde her i foråret og var en dygtig husmor med fem børn. Hun ville gerne have taget en uddannelse, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af omstændighederne, fortæller Maria og fortsætter:
- Hun ville gerne have været lærer eller pædagog. Men det er ikke sådan, så jeg har mærket en form for bitterhed fra hendes side, men til gengæld var hun super ’skilled’ til at vride klejner og lave alt fra bunden.
LÆS OGSÅ: Tv-læge afslører: Det er slut
Færdig efter 17 år
Præcis som Birthe Windfelds passion og forbundethed til sin arbejdsplads på fabrikken, er det ligeledes noget som Maria Rossing både kan spejle og genkende fra sit arbejdsliv som skuespiller.
I 17 år var hun en fast del af Det Kongelige Teaters ensemble, og det var både følelsesladet og lidt skræmmende, da hun stoppede.
- Det var en stor beslutning. Jeg har været på Det Kongelig Teater i 17 år med frygten for, hvordan mit liv skulle se ud bagefter, sådan er det også på Carmen. Når man er på et sted, kan det lukke sig om én, hvor man føler, at det er hele ens verden, så det med at slippe det, har været svært.
LÆS OGSÅ: Omkommet DR-kendis ville sejle til Tenerife
- Men det var som om, at universet svarede igen, hvor flere døre åbnede sig igen efterfølgende.
Man kan se hele videointerviewet med Maria Rossing øverst i artiklen, ligesom man også kan se hende i tv-serien 'Carmen Curlers' fredage kl. 20.00 eller lige HER.