Johannes Nymark: De vinder 'Forræder'
Ifølge 'Forræder'-vinderen bliver det sandsynligvis en skuespiller, der løber med sejren.
Da den første sæson af TV 2-hittet 'Forræder' blev vist henover sommeren sidste år, var det Johannes Nymark, der forrådte sig til sejren.
LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild på besøg hos paven: Mødte op i særligt tøj
Nu vender programmet snart tilbage med en sæson to, og derfor giver Johannes nu sin plads ved det runde bord videre. Han har endda givet de nye deltagere nogle råd med på vejen til Hvedholm Slot.
- Jeg kender nogle af dem, der er med, og har givet et par tips og tricks, fortalte han, da HER&NU mødte ham til premiere på 'Ghostbusters' onsdag, og han tilføjede, at han blandt andre har snakket med drag-artisten Tinus de Schunard, der er en af hans gode venner.
- Om han har kunnet bruge noget af det, jeg har sagt, det ved jeg ikke, lød det med et grin.
Johannes var i rollen som loyal det meste af spillet, men blev mod slutningen rekrutteret som forræder, og han viste sig at være den ultimative af slagsen, da han i finalen forrådte sine medforrædere. Derfor kan det være ganske klogt at lytte til hans råd:
- At spille spillet. Ikke være alt for tydelig i det spil, man prøver at spille. Ikke være alt for højtråbende, men selvfølgelig hele tiden have fingeren på pulsen så godt som muligt og prøve at holde øje med, hvad der foregår. Men ikke være alt for tydelig, for så ryger man ud, forklarede han og tilføjede, at særligt gode relationer er vigtige:
- Noget af det, jeg fandt ud af i spillet og havde glæde af, var, at danne små alliancer og netop have gode relationer og venskaber, velvidende at det kun er indtil, at der sker noget i spillet, som gør, at man er nødt til at lade det være en spillerelation og ikke andet.
LÆS OGSÅ: Jørgen Leth i slem ulykke
Skuespilleren har da også allerede en klar idé om, hvem der vil komme længst i spillet.
- Jeg tror, at det at være skuespiller godt kan være en fordel i sådan et spil. Ellers dem, der formår at holde hovedet koldt i det og ikke virker anspændte, og som klarer de runde borde så godt som muligt. Og ikke går i panik. For det var også det, jeg oplevede, at der var nogen, som faktisk slet ikke var forrædere eller løj, opførte sig på en måde, hvor der var en panik, der havde taget over, som gjorde, at det blev mistænkeligt alligevel.
Blandt det nye hold af 18 kendte deltagere er der da også en håndfuld skuespillere at finde, og Johannes har høje forventninger til den nye sæson, hvor han denne gang får æren af at følge spillets gang på skærmen.
- Jeg synes, det er et vildt godt cast. Det er lige så bredt som i vores sæson. Det er nogle vildt fede personligheder, og der er lidt for enhver smag. Der er nogle, jeg ikke kender så godt, som nogle andre gør og omvendt. Men nu må vi se, hvordan det bliver i programmet.
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer modtager grufulde beskeder efter sårbar video
Anden sæson af 'Forræder' får premiere den 12. april, og Lise Rønne skal igen være spilleder.