Derfor dater 'FBOY Island'-Lady normalt ikke danske fyre
Selvom hun er omgivet af danske fyre i 'FBOY Island', så har hun ikke særlig meget erfaring med at date fyre fra Danmark.
I 'FBOY Island' skal Lady og to andre kvinder date hele 24 danske fyre. Som om det ikke var overvældende nok i forvejen med så meget testestoron, så har Lady faktisk ikke særlig meget erfaring med, hvordan man dater fyre fra Danmark.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen plaget af ekskæreste: Tror han er sønnens far
- Sidste gang, jeg datede en dansk fyr, var i 2018, og det gik tydeligvis ikke, indleder hun, da Realityportalen møder hende til premieren på 'FBOY Island'.
Der er én særlig grund til den lange tørke fra dansk kød.
- Jeg dater normalt ikke fyre, der bor i Danmark. Jeg har primært datet fyre i Paris, hvor jeg har boet, så det meste af min datingerfaring er med parisianske fyre, forklarer Lady og uddyber:
LÆS OGSÅ: Vild afsløring efter DNA-test: Geggo fik besked fra ukendt bror
- I første omgang var jeg i Paris som au pair, og anden gang var fordi, jeg tænkte, at det var der, jeg skulle bo. Men det gik ikke særlig godt, for jeg flyttede midt i pandemien, og Paris var hårdere ramt end København, så det var ikke lige den klogeste idé.
Nu giver hun i stedet Den Dominikanske Republik et skud og håber på, at hun kan finde sig en dansk nice guy der.
- Jeg er stødt på rigtig mange fboys, og den måde, jeg har datet på hidtil, har tydeligvis ikke virket, for jeg har været single hele mit liv, så jeg ville prøve noget nyt, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Emil Midé og Louise måtte skjule romance: Kyssede bag kameraerne