Christian fandt sin mor i 'Sporløs': Sådan går det dem i dag
Rejste hjem fra Columbia inden de kunne nå at få svaret på DNA-testen.
Kort før sin tre-års fødselsdag blev Christian Mauricio Carlsen adopteret fra Columbia af et dansk par.
Ifølge de mange papirer, han fik med sig om sin sag, havde hans mor efterladt ham på et hospital, hvor han var indlagt med et maveonde.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners udsigter: Kan ende i fængsel
Artiklen fortsætter under videoen...
Desværre fremgik hendes navn ikke af dokumenterne.
I 2021 kontaktede "Sporløs" på vegne af Christian det columbianske adoptionsbureau for at spørge, om de havde flere oplysninger. Men først i år vendte de tilbage med hendes fulde navn. Og så gik det pludselig stærkt.
Med 10 dages varsel rejste han midt i september til Columbia med programmets vært, Mette Frisk, og hendes team for at indlede jagten, der blev en følelsesmæssig rutsjebanetur.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg følte flere gange, at det var helt håbløst. Det var vildt hektisk, fordi der hele tiden kom modsatrettede oplysninger, så jeg troede, at vi måtte opgive og rejse hjem igen, fortæller Christian Mauricio Carlsen til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Sy Lee åbner op om svær tid: Bror var homofob
Med politiets mellemkomst satte adoptionskontoret dog til sidst et møde op med hans biologiske mor.
På det tidspunkt var han dog så rundforvirret, at han ikke kunne tro, det virkelig var hende.
- Jeg var fuldstændigt i tvivl om, hvem jeg egentlig sad overfor ved mødet. Men når jeg ser tilbage på situationen, handler det om, at jeg havde mine oprindelige papirer og så pludselig fik nogle nye papirer, der sagde noget helt andet, forklarer Christian og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Andreas Bo afslører: Bruddet med Mascha Vang udløste krise
- Så kombineret med, at vi mødte nogle mennesker, der havde kendt hende og fortalte nogle historier, der gav et helt tredje billede af min biologiske mor, og med min egen forestilling om, hvordan hun så ud og hvordan hun var, så matchede det slet med den kvinde, jeg mødte.
Faktisk havde han længe en nagende tvivl om, at adoptionskontoret måske blot havde fundet en, der kunne være hende, han søgte, så de kunne lukke sagen.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Mie har skiftet navn: Her er forklaringen
Artiklen fortsætter under billedet.
Heldigvis indvilligede hun i at tage en DNA-test, som de straks kørte på et lokalt hospital for at få taget. I ventetiden var de for første gang på tomandshånd.
- Jeg sad alene med hende uden at vi rigtigt kunne kommunikere. Jeg krammede hende og tog hende i hånden og forsøgte at snakke med hende på gebrokkent engelsk.
Efterfølgende sagde de farvel og først et par uger efter hjemkomsten til Danmark, forelå svaret. Og det var positivt.
- Et par dage efter skrev hendes mands søn, George, til mig og nu kommunikerer vi gennem ham. Og det har været sådan en stor hjælp, fordi hun hverken kan læse eller skrive. Et par gange om ugen sender de videoer til hinanden om hvordan det går. Jeg har mest af alt lyst til at sidde med hende under fire øjene og tale med hende, så det glæder jeg mig til at vi kan gøre igen, fortæller Christian, der er i gang med at læse spansk for bedre at kunne tale med hende.
LÆS OGSÅ: Svær tid for Søren Østergaard: Ramt af Parkinsons Sygdom
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg har planer om at begynde at rejse derned i længere perioder og være en del af hendes liv. Få en hverdag sammen og lære hinanden at kende. Der er mange brikker i puslespillet, der er faldet på plads for mig nu. At se et menneske, der ligner mig, har betydet meget. Men på turen har jeg også lært meget om, hvorfor jeg er bortadopteret. Noget så kedeligt som racisme og fattigdom kombineret med at være utroligt ung og afro-columibaner har ikke været nemt i den tid. For at få alle følelserne ud lavede jeg en sang på turen. Den hedder "Hvem er jeg" og jeg har lagt den til streaming under mit kunstnernavn M.C. Caffe.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanie skuffet over TV 2: Det er lidt lousy