Ærlige Bendtner: Han stjal og udnyttede min situation

I dokumentarserien 'Bendtner' sætter fodboldspilleren ord på forholdet til sin far, Thomas Bendtner, han ikke har snakket med i 10 år.

Med kæresten, Sus Wilkins, 35, og sin mor, Joan, 64, ved sin side, præsenterede Nicklas Bendtner, 36, onsdag aften sin nye dokumentarserie i Dagmar Teatret.

I de tre afsnit oplever man hans svære afsked med fodboldkarrieren og med flashbacks til afgørende scener fra hans liv, får man en dybere forståelse af mennesket Nicklas Bendtner.

LÆS OGSÅ: Geggo i panik: Udsat for indbrud

– Jeg er rigtig stolt af serien, og det har været en hård, men givende proces. Jeg blev meget berørt, da jeg så resultatet, siger Bendtner om dokumentaren, der er instrueret af Andreas Koefoed i samsamarbejde med Rune Skyum-Nielsen, som har skrevet biografien 'Begge Sider'.

Også Nicklas' mor medvirker og er glad for det færdige resultat.

LÆS OGSÅ: Skyldte 775.000 kroner: Sådan går det i dag

– Jeg synes, det er helt fantastisk, at der er en, der er så ærlig og fortæller om op- og nedture, sagde Joan Bendtner til HER&NU ved premieren.

Her nød hun at være sammen med sønnen og hans nye kæreste, der lige har købt lejlighed sammen.

Da hun af HER&NU blev spurgt, om dokumentaren måske kan være med til at hele familien, der har været splittet i mange år, gav hun udtryk for et stille håb.

– Det tænker jeg, sagde hun kort og venligt.

LÆS OGSÅ: Efter vildt eventyr: Fisker og Kirkegaard planlægger ny tur

Artiklen fortsætter nedeunder billederne...

Sus Wilkins var i byen sammen med sin svigermor, Joan Bendtner
Nicklas med sin mor, Joan.

Kold luft på 10. år

Nicklas Bendtners forhold til forældrene led et knæk, fordi de tog Caroline Flemings parti, da han og baronessen gik fra hinanden kort efter sønnen Nicholas' fødsel i 2010.

Han blev siden forsonet med sin mor, der i samme periode blev ramt af kræft, men faren Thomas har han ikke set i 10 år.

LÆS OGSÅ: Seebach taler ud efter bitter strid: Ingen kontakt

Thomas Bendtner var i mange år Nicklas' spilleragent og sideløbende direktør i sønnens smykkefirma, der lukkede i 2014 efter et tab på 7,3 millioner kroner.

Det viste sig, at det blandt andet skyldtes farens rejser, hotelophold, restaurantbesøg og forbrug af luksusvarer. Kort efter blev forældrene skilt.

– Han stjal fra mig og udnyttede min situation som professionel fodboldspiller, siger Nicklas ærligt i 'Bendtner'.

I dokumentaren ses mange optagelser, som Thomas Bendtner har lavet af Nicklas som barn, men han har ikke selv ønsket at medvirke eller se den. For hovedpersonen var det en god oplevelse at se hjemmevideoerne, som bliver ivrigt kommenteret af hans far.

– Jeg har ikke set det før – og det var rigtig, rigtig fedt at se, siger han til B.T. og understreger, at han havde en fantastisk barndom.

LÆS OGSÅ: Julie Kriegler viser kæresten frem for første gang: Kendt fra tv