Ulla blev overfaldet på opholdssted: Jeg vil have mén resten af livet
Ulla arbejdede som lærer på et opholdssted for anbragte børn, da hun blev overfaldet. Ulla kom aldrig tilbage til sit arbejde, og oplevelsen har sat sig i hende for altid, men det afholder hende ikke for at leve livet.
Ulla Lynge Bergholdt forlod i aftes 'MasterChef Jul' frivilligt, da hun måtte hjem og passe på sin mand, der havde udviklet en depression. Selv har Ulla stor erfaring med at kæmpe sig tilbage til livet, da hun som lærer på et opholdssted for anbragte børn i 2007 oplevede at blive overfaldet.
- Jeg var ikke mentalt i stand til at rejse mig igen efter det overfald. Jeg blev efter nogle måneder diagnosticeret med PTDS. I starten var det svært bare at komme ud af sengen, fortæller Ulla til HER&NU om overfaldet, der skete for snart 14 år siden.
LÆS OGSÅ: Ude af 'MasterChef Jul': Jeg undervurderede de andre
Ulla har det meste af sit aktive arbejdsliv arbejdet som lærer for anbragte børn, men hun havde aldrig forudset, at et overfald ville få konsekvenser for hende resten af livet.
- Når man arbejder med anbragte børn – de kære væsener – så skal man som voksen stå på mål for rigtig meget øv, for de er fuld af frustrationer, og de fleste voksne, de har kendt i deres liv, har svigtet dem. Derfor skal man prøves af. Mange dage blev på den ene eller anden måde en prøvelse, forstået på den måde, at så fik man en tot hår revet ud, bidt i nakken, spyttet på eller råbt ad. Jeg har altid brændt for de børn der, så jeg har altid kvitteret med at sige ”ha’ en dejlig dag, jeg glæder mig til at se dig igen i morgen – du er dejlig”, eller noget i den stil. Og den dag, hvor jeg blev skubbet og sparket, så jeg faldt, der tænkte jeg, at jeg rejser mig igen, fortæller Ulla, der gik på weekend efter hændelsen og aldrig vendte tilbage.
LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Det mener jeg om, at Amalies datter også skal hedde Hannah
Ulla kunne i løbet af weekenden mærke, at hun var ved at blive syg, og mandag morgen sygemeldte hun sig for at gå til lægen.
- Jeg var til lægen hver dag i 14 dage, for jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg var sikker på, at der var noget, der var gået i stykker indeni mig. Og efter 14 dage kigger min læge på mig og siger; ”Ulla, det, der er slået i stykker indeni dig, det kan vi ikke gøre noget ved, for det sidder oppe i dit hoved’, fortæller Ulla, der i dag forstår, at hun var en udbrændt lærer, og derfor kunne hun tippes.
LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’ er tilbage
Stædigheden sejrede
Ulla måtte acceptere, at hun havde fået PTSD, der udløste en voldsom angst.
- Jeg kunne ikke andet end læne mig tilbage og acceptere det. Jo før man accepterer en tilstand, jo før kan man komme i gang med at gøre noget ved det. Så da jeg først havde accepteret det, kom jeg stille og roligt på benene igen og gjorde alt for, at det ikke skulle overtage mit liv, fortæller Ulla der på daværende tidspunkt havde fem børn i alderen 11, 13, 15, 20 og 22, og hun ønskede også at være noget for dem.
LÆS OGSÅ: Vinder pris for ‘MeToo’ tale: Havde jeg ret til at ødelægge den gode stemning?
- Mit breaking point kommer, da min yngste datter får skoldkopper og ikke havde det ret godt. Der kunne jeg mærke, at der var noget, der var vigtigere end mig. Jeg blev derfor i stand til at sætte det ene ben foran det andet, fortæller Ulla.
Ullas stædighed gjorde hende stærkere, og den har stor indflydelse på, hvor hun er i dag.
- Sådan blev det for mig i en lang periode, indtil mine behandlere begyndte at tale om en førtidspension. Det var næste stød, hvor jeg tænkte; ”fandme nej, om jeg skulle have en førtidspension. Jeg skulle nok vise dem, at jeg godt kan, selvom jeg bøvler med PTSD og voldsom angst”. Jeg var enormt stædig, og det blev min redning, fortæller Ulla, der i dag driver 'Livø feriecenter' sammen med sin mand Jesper.
LÆS OGSÅ: Mille Dinesen hædret for ‘Rita’
Ulla har valgt livet
Selvom Ulla altid vil være mærket af sin PTSD, så har hun valgt livet, og det er også hendes budskab til andre.
- Jeg ved, at jeg vil have mén efter det resten af livet, men jeg lever et fuldstændig fantastisk liv som Ulla, som mor, bedstemor, mormor, farmor og det arbejdsliv, jeg har, er strikket sammen på en sådan måde, at jeg kan gå hjem, inden jeg mister overblikket, inden jeg bliver ked af det, og inden jeg mærker symptomerne, for det er det, der er det vigtigste. Jeg har lært at lytte, og det er blevet min nye virkelighed, fortæller Ulla og fortsætter:
- Jeg skammer mig ikke over, at jeg blev fældet, det er okay, men det er vigtigt for alle at vide, at man godt kan komme ud på den anden side og få et dejligt liv. Mit liv er fuld af dejlighed, selvom der er nogle ting, jeg ikke kan.
LÆS OGSÅ: Jakob Mielcke mistede sin far i år: Julen er vigtigere end nogensinde
LÆS OGSÅ: Thomas Castberg har efter flere år fundet juleglæden frem igen