Uheldige Daniel Skjern fra 'Matador': Ramt af død, ulykke og sceneskræk
Tre af de skuespillere, der spillede rollen som Daniel Skjern, er henholdsvis død, ramt af ulykke og har fået sceneskræk.
Det er som om, der hviler en forbandelse over 'Matador'-rollen som Mads Skjerns søn, Daniel. Tre af de fire skuespillere, der på skift spillede rollen som manufakturhandlerens usikre søn, er henholdsvis død, ramt af ulykke og har fået sceneskræk.
I afsnittene 8-12 blev rollen besat af den dengang ti-årige Jacob Dalgaard. I 'Matador' får hans søster Ellen Skjern en hest af sin far, fordi hun klarer sig godt i skolen. Men lille Daniel må undvære, fordi han ikke er lige så dygtig. De fleste husker den lille dreng med de store, brune øjne, der virkede så trist.
LÆS OGSÅ: Historien bag villaerne i Matador – dengang og nu
I 2016 døde Jacob Dalgaard kun 47 år gammel. Ligesom i tv-serien var livet heller ikke let for ham i virkeligheden. Forældrene blev skilt, og faderen begik selvmord. Især det sidste tog hårdt på Jacob Dalgaard, og han endte med at udvikle en psykisk sygdom, der blev en medvirkende årsag til hans alt for tidlige død.
- Jeg var med i 'Matador' på et tidspunkt, da min mor og far ikke havde det godt sammen, og de var ved at flytte fra hinanden. Senere tog min far livet af sig. Det hele var et kaos, fortalte han i et interview med BT få år før sin død.
- Jeg skulle ikke ligne et barn, der var glad, og jeg var egentlig heller ikke særlig glad. Det var der masser af gode grunde til, udtalte Jacob Dalgaard, hvis verden ramlede sammen efter Daniel-rollen.
LÆS OGSÅ: ‘Matador’: Hvad skete der med Maude og Laura?
LÆS OGSÅ: Birgitte Bruun om ‘Matador’-rollen: Jeg var så bange
Depression og identitetskrise
Den første af Daniel-spillerne var 47-årige Kristian Steen Rem fra nordsjællandske Vejby. I serien sidder den lille dreng på en trappesten og venter på sin far, Mads Skjern. Skæbnen ville, at Kristian Steen Rem måtte sygemeldes efter et trafikuheld og en ulykke, hvor han fik en tung seng over sig på vej ned ad en trappe.
I dag arbejder Kristian Steen Rem som blikkenslager. Til BT har Kristian Steen Rem fortalt, at han for alvor kom ud af sin depression og identitetskrise, da han blev far.
LÆS OGSÅ: ‘Matador’-stjerne står frem: Jeg blev voldtaget
LÆS OGSÅ: Derfor skulle Hr. Schwann dø i ‘Matador’
Fra skuespiller til taxavognmand
Den sidste af de uheldsramte skuespillere i rollen som Daniel blev spillet af Niels Martin Carlsen, der i dag ernærer sig som taxavognmand. Han endte med at droppe de skrå brædder og sin karriere som skuespiller, fordi han led af sceneskræk. Han har tidligere udtalt, at han frygtede, at han ville glemme replikkerne på scenen, og at det gjorde, at han gik ned med flaget.
- Jeg har ikke lyst til at blive udstillet hver gang 'Matador' genudsendes, sagde Niels Martin Carlsen, da HER&NU kontaktede ham for et interview.
Jim Erichsen spillede også Daniel Skjern. Han medvirkede kun i et enkelt afsnit, 'At tænke og tro', hvor han skal konfirmeres.
Se 'Matador' i aften klokken 20.00 på DR1, og se galleriet af de forskellige Daniel-skuespillere øverst.
LÆS OGSÅ: Matadors Marie var i chok, da Benny Hansen døde
LÆS OGSÅ: Per Pallesen afslører ny ‘Matador’-fejl
LÆS OGSÅ: ‘Badehotellet’-stjerne husker tilbage: Jeg brød den sociale arv