Ude af 'Paradise': Min egen skyld
At forlade 'Paradise' er aldrig sjov. Slet ikke for Gustav. Faktisk ærgrer han sig stadig over sit exit dagen i dag. For kunne det hele være endt anderledes hvis...
I dagens afsnit af ‘Paradise' endte Gustav og Zilas i en intens one-on-one battle, da et nyt elimineringsspil blev sat i gang på hotellet. Da spillet var ovre, måtte seerne desværre sige farvel til Gustav. Han endte nemlig med et exit-skilt om halsen, da gongongen lød.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Nicklaes var utro med 'Paradise'-babe
Selvom optagelserne i dag forlængst er ovre, ærgrer Gustav sig stadig over sit exit.
- Det var så træls, at jeg røg ud i det elimineringsspil. Jeg blamer mig selv, fortæller Gustav, som ifølge sig selv havde taget et dumt valg dagen før.
- Jeg valgte at dumme mig, da vi skulle fordele guldkuglerne. Jeg valgte at give en til Louise, som selvfølgelig gav den sidste til Zilas. Jeg skulle selvfølgelig have givet min til Kim, forklarer Gustav til Realityportalen og fortsætter:
- Jeg slår stadig mig selv i hovedet over det. De første tre måneder efter jeg kom hjem, sad jeg bare og stirrede ind i en væg.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas i tv-comeback
Heldigvis har Gustav accepteret sit nederlag, og i dag er han stoppet med at lave stirrekonkurrence med sin væg, for som han selv konkluderede: Det bliver man psykopat af i længden.
LÆS OGSÅ: CHOK: Trækker sig på grund af depression