Ude af 'Paradise': Jeg ville gerne hjem
'Paradise'-deltageren følte sig dømt fra starten af de andre på hotellet.
Det var en god gammeldags omgang dolken i ryggen, der i dag sendte Sophie på røven ud af 'Paradise'. Det var nemlig hendes bedste veninde på hotellet, Miranda, der med sit valg slukkede drømmen for en følelsesladet Sophie.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Tidligere 'Forsidefrue' har været under kniven
Og følelser har der været nok af på Sophies 'Paradise'-eventyr. Både de gode og de dårlige.
- Når jeg tænker tilbage på hele oplevelsen, har det været med så mange følelser. Jeg er vant til at have mange venner, og at man ikke “dømmer” nogen mennesker. Derinde følte jeg mig så dømt fra start af generelt pigerne, hvilket jeg synes var så svært, og derfor endte jeg med at holde mig meget til Lukas, Miranda og Viktor, da jeg kun følte, at jeg havde en plads der, fortæller Sophie til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: CHOK: Nu er det slut for Umut
Den følelsesmæssige rutschebane fyldt med en stor mængde drama fik kolde Danmark til at virke mere tiltrækkende end Mexico.
- Jeg var ret ked af det derinde de sidste to dage af mit ophold og ville måske også gerne lidt hjem. Det var svært for mig at være i så mange løgne, og at man aldrig vidste, hvor man havde folk, fortæller Sophie.
LÆS OGSÅ: Skuffet deltager: ‘Paradise’ var ikke som forventet
"Der er ikke mere tilbage"
Sophie havde regnet med, at Miranda havde hendes ryg, så det var en skuffet paradiso, der fik sagt sine sidste ord til de andre.
- Når man først svigter mig én gang, så er der ikke så meget at gøre. Jeg har haft mange veninder som Miranda derhjemme. Man finder nogen, man tror, man kan stole på, og det kan man ikke, og så er der bare ikke mere tilbage, lød det fra Sophie.
LÆS OGSÅ: Lamar afslører: Var Khloé utro konstant
Men efter skuffelsen havde lagt sig, greb Sophie knoglen alligevel.
- Jeg snakker stadig med Miranda i dag, og jeg holder så meget af hende. Jeg skrev også en lang besked til hende, lige da jeg fik min mobil tilbage og lige var kommet ud af hele det der spil og var kommet til mig selv igen. Jeg er dårlig til at blive skuffet, men jeg vidste jo, at det var et spil, og derfor tog jeg ikke tingene med mig hjem, men lod alt det dårlige blive i Mexico, forklarer hun og tilføjer:
- Jeg snakker faktisk med en del. Det var lidt, som om pigerne gav mig en chance, da vi kom hjem, og vi har haft det så sjovt. Jeg snakker dog ikke med alle, da jeg føler, at mange af dem også har taget dramaet fra Mexico med hjem, og det magter jeg ikke.
LÆS OGSÅ: Sarah Tiedt afslører: Det er første gang
Mere tv
Hvis det står til Sophie, så er det ikke sidste gang, vi får hende at se på skærmen.
- Jeg håber da at lave noget mere tv en dag, da jeg føler, at jeg stadig har meget mere at give af mig selv. Det nye 'Paradise' passede jeg nok ikke helt ind i, men jeg synes stadig, at det var fedt at prøve, og hele teamet bag det var så søde og gode, afslutter hun.
'Paradise' kan ses hver tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 16.00 på Viaplay.
LÆS OGSÅ: Hed flirt: Nyt ‘Ex on the Beach’-par på vej