Ude af 'Bachelor': Flirtede ikke nok
Sofie Skov er ude af 'Bachelor'. Og det er der måske en god grund til.
Som den første kvinde i 'Bachelor'-huset modtog Sofie Skov en rose fra Kasper. Kemien mellem de to var tydelig for seerne, og mange havde nok spået dem en romantiske rejse igennem hele programmet.
LÆS OGSÅ: Ung mor har født: Børnene var med til fødslen
I dagen afsnit gik så den ikke længere. Sofie modtog hverken en rose fra Kasper eller Philip og måtte derfor forlade luksusvillaen.
Realityportalen har spurgt Sofie, hvad der gik galt. Fra at få programmets allerførste rose til en flybillet hjem til Danmark uden en mand i hånden.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Derfor blev 'Kardashian'-stjerne hasteindlagt
- Der er flere ting i det. Jeg har ikke selv været god til at flirte, og så har jeg heller ikke fået en håndsrækning i at få noget tid i form af dates med fyrene, forklarer hun og uddyber:
- Det gør en kæmpe forskel, at man har mere alenetid, så man eksempelvis kan gå en tur sammen, og man kan slappe af sammen. Det havde vi jo ikke mulighed for på den gruppedate, jeg var på. De fem minutter, man ser på tv, det er de fem minutter, vi havde til at snakke i virkeligheden. Og hvis Kasper så synes, jeg var lidt træls i de fem minutter, så er det sværere, end hvis vi havde haft en hel dag, hvor jeg kunne vise flere sider af mig selv.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz i skænderi: Hvor hurtigt kan man blive skilt?
Holdt sig i baggrunden
Udover den manglende flirteri og alenetid med fyrene, kommer Sofie måske også lidt for selvsikkert fra start. For efter at have modtaget den allerførste rose, havde hun et stort overskud og selvtillid. Derfor valgte hun at holde sig lidt i baggrunden for at give de andre kvinder i huset plads.
- Programmet er lidt kompliceret. Man skal finde en balance mellem veninder og konkurrenter. Og særligt når bor man sammen, så det er vigtigt, man viser god stil over for kvinderne for at det også bliver en god oplevelse.
LÆS OGSÅ: Efter date med Philip: Frygtede pigernes reaktion
I dag fortryder Sofie dén taktik.
- Lige så stille kunne jeg godt se, at jeg skulle mere ud af starthullerne over for Kasper. Jeg gik og var sikker på, at jeg snart skulle på date, men pludselig kunne jeg ikke fornemme ham længere, siger hun og fortsætter:
- Jeg kan godt ærgre mig over, at jeg ikke var mere på dubberne, og jeg holdt mig tilbage efter første rose.
SE ALLE BILLEDERNE: Paradisoerne folder sig ud
I dag er Sofie et rigtig godt sted i sit liv. Hun har fået nyt job og flytter snart tilbage til Aarhus. Der er ingen mand i billedet for tiden, men hun er fortsat på jagt.
- Jeg er klar på at møde kærligheden og få lov til at date i ro og fred. Uden konkurrenter. Det bliver dejligt, griner hun.
LÆS OGSÅ: Paradiso smider tøjet på Roskilde