Troede du, Fie og Carolines bitchfight var slut? Tro om igen!
Luften har hele tiden været kølig, men det lader til, at den endnu engang er iskold mellem de to realitystjerner.
Fie Laursen og Caroline Petersen, begge kendt fra 'Paradise Hotel' og nu snart 'Divaer i junglen', har længe haft en bitchfight kørende på de sociale medier. Efter Reality Awards eskalerede bitchfighten og nåede nye højder, da Caroline kaldte Fie for en luder, mens Fie kaldte Caroline for fed og hånede hende via sine sociale medier.
LÆS OGSÅ: Se det første klip af ny ‘Divaer i junglen’-sæson
MEN SÅ lagde Fie et billede ud på sin Instagram, hvor hun står arm i arm med Caroline, og selvom Fie ikke ville kalde dem veninder, så skulle de alligevel have sluttet fred. Nu tyder alting på, at freden er forbi, for Fies seneste blogindlæg om 'Divaer i junglen' har været benzin på de gløder, der alligevel har været tilbage af bitchfigten - og nu er det endnu engang blevet til et brændende bål.
- Jeg troede egentligt, at vi havde sluttet fred. Det har vi måske ikke alligevel. Jeg har fået screenshots, hvor hun på sin blog skriver, at hun kun sluttede fred med mig af taktiske årsager, og at hun aldrig kommer til at kunne fordrage mig, og at jeg er en onanitrold, sagde Caroline, da Realityportalen møder hende til snigpremieren på første afsnit af 'Divaer i junglen'.
LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Så vilde er divaerne i junglen
Det kommer ikke bag på Caroline, at freden med Fie Laursen var kortvarig.
- Det er åbenbart fedt for hende at lade som om, at vi er venner, for det tiltrækker læsere og seere, og så tjener hun penge. Når vi så bliver uvenner, så kommer der endnu engang læsere og seere, og så er det jo endnu flere penge. Det er den måde, hun lever på, siger Caroline.
Det går Caroline på, at hun nu endnu engang skal forholde sig til de ting, Fie Laursen skriver om hende på de sociale medier, for hun er ret træt af bitchfighten.
- Jeg er ked af, at det går ud over andre mennesker. Hun spiller på folk følelser, fordi jeg mente det virkelig, da jeg sagde, at jeg havde sluttet fred med hende. Jeg bliver ked af det, for det er ikke særlig fedt at have denne her bitchfight. Det har stået på i vildt lang tid, og jeg synes ikke, at det er særlig sjovt, siger hun.
LÆS OGSÅ: TV3 bekræfter: ‘Divaer i junglen’ vender tilbage – med et STORT twist!
Fie: Jeg kan stadig ikke lide hende
Det er korrekt, at Fie i sit seneste blogindlæg har skrevet, at hun fortsat ikke kan lide Caroline. Det er også korrekt, at Fie skriver, at hun begravede stridsøksen af taktiske årsager, og så er det korrekt, at hun kalder Caroline for "onani-trold". Og Fie bekræfter det hele, da Realityportalen fanger hende.
- Jeg kan stadig ikke lide Caroline, og jeg kan ikke stå inde for noget af det, hun laver. Jeg vælger at slutte fred med hende i junglen, kan man sige. Det er mest af taktiske årsager, men nu, hvor vi er hjemme, er det faktisk meget rart, siger Fie og fortsætter:
LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse
- Vi skændes ikke; Vi snakker ikke med hinanden; Vi kigger ikke på hinanden. Jeg kan stadig ikke lide hende, og jeg vil ikke have, at folk tror, at vi er venner eller, at jeg bryder mig om hende.
Divaer i junglen har premiere mandag den 2. april kl. 20.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold