TILLYKKE! Vinderne af 'Vild med dans' 2019 er fundet
Vinderne af 'Vild med dans' 2019 er blevet kåret.
Fredag efter fredag i 12 uger er dansegulvet blevet indtaget af yderst talentfulde dansere, der af dommerne flere gange er blevet rost for at danse på et utroligt højt niveau i'Vild med dans' - måske det højeste nogenside, har dommerne udtalt.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-parrene afslører: SÅ meget træner vi
Og nu er det par, der har imponeret dommerne og seerne allermest, altså blevet fundet - Jakob Fauerby og Silas Holst løber med sejren i 'Vild med dans' 2019.
- Det føles overvældende og voldsomt lige nu, sagde danseparret i munden på hinanden til Realityportalen lige efter det store finaleshow.
- Jeg tror, der er sket så meget de sidste fire måneder, og det er svært lige at overskue, hvor meget der er sket. Man har vist lige brug for at sætte sig ned og drikke en øl lige om lidt sammen, bare dig og mig, sagde Jakob, mens han kiggede på sin makker, Silas.
WAUW: ‘Vild med dans’-vindere skriver historie
'Vild med dans'-par skriver historie
Jakob og Silas er det første par af samme køn nogensinde, der har deltaget i 'Vild med dans'-konkurrencen, og så har de tilmed vundet. På den måde har de to altså skrevet dobbelthistorie.
- Det, der fylder allermest lige nu, udover at være lykkelig over at vinde, så er det, at vi bor i et land, hvor det kan lade sig gøre, fortalte en taknemmelig og tydeligt rørt Silas.
- Det er helt vildt, at vi står i 2019 og har den her samtale, men samtidigt er det enormt befriende, at vi er her nu. Næste gang vil der slet ikke være en samtale om det her, det vil bare være normalt, supplerede Jakob.
Coco O. og Morten Kjeldgaard dansede sig til en andenplads, mens Christopher Læssø og Karina Frimodt fik en flot tredjeplads.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-parrene afslører: SÅ meget træner vi