SPOILER ALERT: Kasper og Philip giver deres sidste rose i ‘Bachelor’
Læs ikke videre, hvis du ikke vil vide, hvem der får den sidste rose.
I dagens afsnit af 'Bachelor' bliver det afgjort, om det bliver Mette eller Helena, der får en rose af Kasper. Og om det bliver Frida eller Frederikke, der får en rose af Philip.
Kaspers sidste rose
Der er ingen tvivl om, at både Mette og Helena havde fået en særlig plads i Kaspers hjerte, men der er dog en af pigerne, som havde fået en lidt større plads end den anden.
- Efter helikopterdaten kunne jeg virkelig mærke, at Helena var meget tæt på noget af det, jeg kunne se mig selv med hjemme i Danmark også, men i sidste ende var det først til den allersidste dag, jeg bekendte kulør, fortæller Kasper til HER&NU og Realityportalen om valget.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Frederikke forklarer: Drømmedaten med Philip gik helt galt
Som man ser i dagens afsnit er det svært for Kasper at fortælle begge piger om valget, da der er mange følelser på spil, og hans formulering til Helena blev dog også misforstået, det fortæller Helena i dag til Realityportalen og HER&NU.
- Han begyndte at fælde en tåre eller to, og der blev jeg rigtig presset. Nu kan jeg jo godt se i bagklogskabens lys, at det var glædestårer og lettelsestårer, men da jeg stod der, troede jeg jo, han græd, fordi han ville skuffe mig. Jeg kan tydelig huske, at jeg rystede SÅ meget. Det var et virkelig specielt øjeblik, og når jeg snakker om det, så ryster jeg helt igen, fortæller Helena.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Besvimede under roseceremonien
Se herunder klippet, hvor Kasper giver Helena den sidste rose.
Philips sidste rose
Philip stod mellem valget af to høje mørkhåret skønheder, der begge udseendemæssigt står flot til Philip, men personligt passede Philip bedst med den ene af pigerne.
- Jeg kunne allerede på spåkonedaten mærke, at der var noget ekstra specielt ved Frederikke, og hver gang vi sås, blev der ved med at blive lagt et lag på, og vi bevægede os hele tiden i den rigtige retning. Men det var først undervejs i vores drømmedate, at valget stod klart for mig, fortæller Philip til HER&NU og Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard advarer mod ny trend
Ifølge Frederikke faldt hendes skuldre ned, da Philip gav hende beskeden.
- Det var en bølge af lettelse, der skyllede ind over mig. Jeg kunne ligesom trække vejret igen efter fem ugers intens dating, det var bare rigtig dejligt. Selve omgivelserne dernede gjorde, at man hurtigt fik stærke følelser, forklarer Frederikke
LÆS OGSÅ: Sofie-Mai forklarer: Selvfølgelig tænker jeg på Teitur
Se herunder klippet, hvor Philip giver Frederikke den sidste rose.
Tirsdag den 26. juni i specialprogrammet 'Den sidste rose' fortæller parrene, hvordan det går dem i dag, og hvad der skete, da de kom til Danmark efter optagelserne.