Esben Dalgaard advarer mod ny trend

Esben Dalgaard Andersen er ikke ude i solen i disse varme sommerdage, og nu advarer han andre mod solens farlige stråler.

Af Rikke Lynge - 20. juli 2022 kl. 8:49

Den seneste tid er det blevet et fænomen på det sociale medie TikTok at lægge videoer op af sin solbrune farve, og der er gået sport i, hvem der kan have den tydeligste tanline. Den trend advarer skuespiller Esben Dalgaard nu mod.

– Jeg er ikke på stranden med mine børn i dag. Jeg spiser ikke en is eller spiller minigolf. Jeg er til kræftbehandling, fordi jeg engang har fået for meget sol. For det er dét, lægerne mener, det er. En gammel solskade. Én skoldning. Én gang, sådan skriver Esben i et opslag på Instagram, som han opfordrer alle til at dele.

LÆS OGSÅ: Nu er den her: Hyldestsangen til Jonas Vingegaard

Esben har læst om den nye trend i nyhederne.

– Jeg synes, det er skræmmende. Jeg er normalt ikke en type, der synes, man overdrevet skal begrænse de unge mennesker. De skal lære at leve livet selv. Selvfølgelig. Men… Én solskade venner. Én!!! Og det kan begrænses så nemt, skriver Esben og giver sine gode råd til beskyttelse.

– HUSK nu solcreme, skygge og solhat. Husk det nu. Og husk jeres unger på det! Kræft er ikke fedt! Tro mig. Jeg ville hellere sidde i skyggen i et is-hus end at ligge her lige nu, slår Esben fast.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Besvimede under roseceremonien

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Esben Dalgaard (@esbenda007)