Sofie Linde afslører: Sådan går det med huset på Langeland
Sofie Linde og håndværkerne fortæller, hvordan det går med renoveringen af det faldefærdige sommerhus på Langeland.
Tilbage i juni 2021 købte tv-vært Sofie Linde og hendes mand Joakim Ingversen et spøgelseshus på Langeland, og i foråret sidste år kunne man følge med i renoveringen af det 220 kvadratmeter farverige hus i TV 2-programmet 'Linde på Langeland'.
LÆS OGSÅ: Kendt realityprogram vender tilbage
Det er ved at være noget tid siden, at vi kunne se Sofie og håndværkerne kæmpe med at få Sofies drømme til at gå i opfyldelse i det faldefærdige hus, så da HER&NU mødte hende til TV-prisen lørdag aften gav hun status på projektet.
- Det går pisse godt, lød det fra en optimistisk Sofie.
LÆS OGSÅ: Ærlige Liv Martine: Sådan hjalp manden med amning
Med på den røde løber havde hun taget sine to håndværkere og sin murer, og humøret var højt blandt dem alle.
- Vi er i fuld gang. Det går, lød det med et grin fra håndværkeren Anders, der dog var skeptisk ved spørgsmålet om, om de kan lave de ting, som Sofie gerne vil have:
- Det er der ingen, der kan. Men det bliver godt. Vi får lavet noget.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltagerne afslører: Vi hedder noget andet bag kameraet
I programmet så vi blandt andet, hvordan håndværkerne og Sofie kæmpede med at forstå hinanden, og det er ifølge dem alle blevet bedre siden.
- Jeg er blevet bedre til at tale jeres sprog, og I er blevet bedre til ikke at gå i panik over mit sprog, forklarede Sofie Linde, mens håndværkerne nikkede bekræftende, til trods for at de stadig var uenige om, hvad en gravko faktisk hedder.
LÆS OGSÅ: Gustav om nyt samarbejde: Derfor valgte jeg Umut
Kan stadig ikke kende forskel
To af håndværkerne er tvillinger, og dem havde Sofie svært ved at kende forskel på i programmet, og ifølge dem er det endnu ikke blevet bedre.
- Du har lige taget fejl, grinede håndværkeren Phillip.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens akutoperation: Jeg føler, at jeg dør
Fans af programmet må væbne sig med tålmodighed lidt endnu med at komme indenfor i sommerhuset, for den nye sæson får først premiere engang i foråret.
Sofie Linde er lige nu aktuel som vært på sin sidste sæson af 'X Factor', men hun ved endnu ikke, hvad hun skal, når finalen bliver afviklet om en måneds tid.
- Jeg har ikke fundet ud af, hvad jeg skal, og jeg føler heller ikke, at jeg har tiden til at tænke over det lige nu, hvor der er ret meget arbejde, men på et eller andet tidspunkt falder der vel noget ned i turbanen, lød det fra en fortrøstningsfuld tv-vært.
LÆS OGSÅ: Lagde du også mærke til det i 'X Factor'? Her er Theodors skjulte talent